Smittsomme vs. ikke-smittsomme sygdomme: Definitioner, transmission og eksempler

Sygdomme klassificeres bredt efter smittsomhed:

Smittsomme (infektions-) sygdomme

Forårsaget af patogener (bakterier, virus, svampe, parasitter), der spreder sig mellem individer via:

• Direkte kontakt (berøring, kys, sex)
• Respiratoriske dråber/aerosoler (hoste, nysning)
• Blod/kropsvæsker (sprøjter, blodtransfusioner, perinatal)
• Vektorer (myg, flåter)
• Fomiter (forurenede overflader)
• Føde/vand (fekal-oral)

Eksempler: Influenza, COVID-19, tuberkulose, mæslinger, HIV, malaria, salmonellose.

Ikke-smittsomme sygdomme (NCDs)

Ikke overført person-til-person. Typisk kroniske, multifaktorielle (genetiske, adfærdsmæssige, miljømæssige). Hovedkategorier:

• Kardiovaskulære: Koronar hjerte-sygdom, apopleksi.
• Kræft: Lunge, bryst, colorectal.
• Kroniske respiratoriske: KOL, astma.
• Diabetes: Type 2 (primært), type 1.
• Mentale/neurologiske: Depression, Alzheimers.
• Genetiske lidelser: Cystisk fibrose, sickle-celle.
• Næring/miljø: Overvægt, bly-forgiftning.

Vigtig forskel

Smittsomme sygdomme kræver smittekontrol (isolering, vaccination, sanitet). NCDs kræver forebyggelse (kost, motion, tobakskontrol), tidlig opdagelse og kronisk sygdoms-håndtering. Begge byrder massivt på global sundhed.