Forståelse af patologiske diagnostiske teknikker: En omfattende guide

Patologi og diagnostik

Patologi defineres som "videnskaben om sygdommens årsager og virkninger, især den gren af medicin, der beskæftiger sig med laboratorieundersøgelse af prøver af kropsvæv til diagnostiske eller forensiske formål." Patologi bruger mange teknikker til at undersøge abnorme væv eller kropsvæsker og sammenligner dem med normale værdier. Det gør det muligt for patologen at diagnosticere og behandle den sygdom eller det symptom, der er til stede.

Vigtige diagnostiske teknikker

Arbejde med DNA (PCR)

PCR (polymerase kædereaktion) er den mest almindelige teknik, der bruges i diagnostiske laboratorier. Denne teknik laver 30 til 40 kopier af udvalgt DNA og sporer DNA's adfærd ved hjælp af fluorescerende farvestoffer og computerprogrammer. En nylig innovation kaldet Real-Time PCR tillader, at DNA undersøges, mens det kopieres og skabes. Det giver mulighed for mere raske resultater og effektive behandlinger, især når det gælder kræft og leukæmi.

FISH (Fluorescent In Situ Hybridisering)

FISH er en anden diagnostisk teknik, der bruger fluorescerende farvestoffer og mikroskoper. Denne teknik bruger gener til at hæfte sig til specifikke portioner af DNA'en i en celle. Normale celler har en ét-til-ét ratio af farver. Abnorme celler falder i området af to-til-ét ratioer eller højere. Denne teknik er fordelagtig, da den kan bruges på væv, der hviler, eller har været i lang transit til laboratoriet. Som med PCR giver den raske resultater til diagnostik og behandling af abnormaliteter.

Spektral karyotype imaging (SKI) – "Male kromosomer"

Spectral karyotype imaging, eller SKI, involverer male af kromosomer med varierende mængder af tre forskellige fluorescerende farvestoffer. Mængden af farvestof i hvert kromosom viser sig som en anden farve, ofte ikke opdagebar for det menneskelige øje. En computer oversætter denne information til et kort over kromosom-farver. En patolog kan så se numeriske abnormaliteter i cellerne eller skift i farver, hvilket tillader diagnostik af specifikke sygdomme eller tilstande.

Genudtryk (DNA-mikroarrays)

To andre typer DNA-mikroarrays viser stor potentiale i diagnostik. Det er cDNA-mikroarrays og oligonucleotide/DNA-chips. Fluorescens bruges til at detektere udtrykket eller styrken af et gen på en DNA-lokation. Farven af fluorescensen fortæller patologen, om genet er overudtrykt (overaktivt) eller underudtrykt (ikke aktivt nok). Dette kan afsløre en stor del om prøven, han analyserer. Denne metode har fordelen ved at analysere en stor mængde væv eller genetisk materiale i et enkelt test.