Hvor almindelig er en lungeemboli?

Lungeemboli (PE) er en almindelig og potentielt livstruende tilstand, der opstår, når der dannes en blodprop i lungerne. Forekomsten af ​​PE varierer afhængigt af den undersøgte population og de anvendte diagnostiske kriterier. Her er en oversigt over forekomsten og forekomsten af ​​PE:

1. Udbredelse :

- I den almindelige befolkning anslås forekomsten af ​​PE til at være omkring 1-2 tilfælde pr. 1.000 individer.

- Imidlertid er prævalensen højere i visse højrisikogrupper, såsom personer med en historie med dyb venetrombose (DVT), nylig operation, langvarig immobilisering eller visse medicinske tilstande (f.eks. cancer, hjertesvigt).

2. Forekomst :

- Den årlige forekomst af PE skønnes at være cirka 1-2 tilfælde pr. 1.000 individer i den generelle befolkning.

- Igen er forekomsten højere i højrisikogrupper, og den kan være helt op til 5-10 tilfælde per 1.000 individer om året.

- Forekomsten af ​​PE stiger med alderen, hvilket påvirker ældre individer mere almindeligt.

- PE forekommer hyppigere hos kvinder end mænd, især under graviditet og postpartum.

3. Risikofaktorer :

- Flere faktorer kan øge risikoen for at udvikle en lungeemboli, herunder:

- Dyb venetrombose (DVT)

- Nylig operation eller traume

- Langvarig immobilisering

- Visse medicinske tilstande (f.eks. kræft, hjertesvigt, kronisk lungesygdom)

- Fedme

- Graviditet og postpartum periode

- Hormonerstatningsterapi

- Rygning

- Visse genetiske lidelser

4. Symptomer :

- PE kan vise sig med en række forskellige symptomer, som kan variere afhængigt af koaguleringens størrelse og placering. Almindelige symptomer omfatter:

- Åndenød

- Brystsmerter eller ubehag

- Hoste (nogle gange med blod)

- Hurtig puls

- Stivhed eller svimmelhed

- Hævelse eller smerte i benene (hvis forbundet med DVT)

Det er vigtigt at bemærke, at PE nogle gange kan forekomme uden nogen mærkbare symptomer, kendt som en stille lungeemboli.

5. Diagnose og behandling :

- Diagnosticering af PE involverer normalt en kombination af klinisk evaluering, billeddiagnostiske tests (såsom CT pulmonal angiografi eller ventilation-perfusionsscanning) og blodprøver.

- Behandling for PE involverer typisk antikoagulerende medicin for at forhindre yderligere dannelse af blodpropper og opløse eksisterende blodpropper. I alvorlige tilfælde kan yderligere terapier eller procedurer være nødvendige.