Forstå og lindreåndedrætsbesvær (Dyspnoe)

Patienter beskriver åndedrætsbesvær (dyspnoe) som spændelse i brystet eller en fornemmelse af kvælelse. Årsager inkluderer astma, hjerteinfarkt, lungebetændelse, bronkitis, KOL (chronisk obstructiv lungsygdom) eller lungekræft. Anæmi – hvor røde blodlegemer ikke transporterer nok ilt fra lungerne – kan give fornemmelsen af ikke at få nok ilt, selvom lungerne fungerer normalt. Behandlingsmetoder afhænger af den specifikke sygdom. Patienten kan bruge dem alene eller i kombination.

Instruktioner

1. Brug koncentreret ilt for at hæve blodgasniveauer. Nedsat lungefunktion pga. alvorlig infektion eller lungekræft gør det vanskeligt at optage nok ilt fra normal luft. En næsesonde forbundet med ilttank eller koncentrator giver mere ilt end normalt i luften.
2. Tag foreskrevet medicin. Astmatikere tager medicin til at åbne forsnævrede luftveje (ofte som fin destrup inhaleret direkte i lunger). Væskeopsamling omkring hjerte/lunge kræver diuretika. Lungebetændelse, bronkitis og andre infektioner kræver antibiotika.
3. Reducer stress og angst. Angst er både årsag og symptom på dyspnoe. Pludselig åndedrætsbesvær kan forårsage angst, som strammer brystmuskler og forværrer åndedræt. At bekymre sig om et angreb kan udløse symptomer. Forbliv afslappet. Ved angreb: forbliv rolig og følg lægens instruktioner.
4. Udfør åndedrætsøvelser som anbefalet af læge eller respiratorterapeut. Øvelser styrker midterhinden (muskelen der bevæger luft ind/ud). Kræver langsom indånding, brethold, langsom udånding. Træner kontrol over åndedræt.
5. Tilpas dit hjemmemiljø for lettere åndedræt: røgfrit, stovfrit, lav luftfugtighed. Skift luftfilter ofte. En blæser mod ansigtet kan reducere kvælelsesfornemmelsen. Hæv hovedenden af sengen for lettere åndedræt i søvn. Bevægelseshjælpemidler (rullestol, gåstol) kan lette anstrengelse.