Infarkt: Definition, årsager, typer og vigtigste træk

Infarkt er vævsdød (nekrose) forårsaget af varig isæmi – afbrud af arteriell blodforsyning.

Mekanisme

Arteriell occlusion (trombe, emboli, atherosklerose, vaskulær spasm, dissektion)
Tab af ilt/næringsstoffer → ATP-udtømning → svigt af jonpumper → cellulær svulst, enzymfrigivelse, nekrose.
Uomvendelig efter varieret tid (hjerne: minutter; hjerte: 20–40 min; nyre: timer).

Infarkt	Pågældende artère	Klinisk syndrom
Myokardieinfarkt (MI)	Koronarartère	Brystsmerter, EKG-ændringer, troponinstigning
Cerebral infarkt (iskæmisk apopleksi)	Cerebral artère (MCA almindelig)	Fokal neurologisk deficit
Miltinfarkt	Splenisk artère	Venstre hypokondrie smerter, feber, friktionslyd
Nyrinfarkt	Renartère	Lændesmerter, blod i urin, akut nyrsvigt
Mesenterisk infarkt	SMA/IMA	Alvorlige maven smerter ude af proportion til undersøgelse
Ekstremitetsinfarkt	Perifer artère	De 6 P'er: smerter, blegethed, pulsløshed, paræstesi, paralysi, poikilothermi

Infarkter er typisk kilformede (perifer) eller territorielle (organ-specifikke).
Røde (hæmorrhagiske) vs. blege (anæmiske) infarkter afhængigt af vævs vaskularitet og reperfusion.
Heling: inflammation → granulation → fibrose (nar).

Hurtig reperfusion (trombolyse, PCI, trombektomi) begrænser infarktstørrelse. Forebyggelse målretter aterosklerose-risikofaktorer.

Apopleksi (slagtilfælde)