Opbygning af styrke efter hjerneskade: Guide til muskelgenopretning
En hjerneskade er en blodprop, der opstår i hjernen. Proppen blokerer blodstrømmen til en del af hjernen, derved dræber de omgivende hjerneceller. En almindelig bivirkning af en hjerneskade er forlamning eller næsten forlamning. Dette fører ofte til muskelafbrydelse eller svaghed. Selvom det at genvinde muskelstyrke efter en hjerneskade er udfordrende og tager dedikation, kan det gøres.
Instruktioner
Hvordan man bygger muskler efter en hjerneskade
- Vent mindst én måned efter at have haft hjerneskaden, før du arbejder på at genopbygge muskler. Vent ikke længere end 12 til 36 måneder for at starte genopbygning af muskler. Dette vindue er den optimale tidsramme, hvor kroppen er mest modtagelig over for indsatser for at genopbygge muskelmasse og styrke.
- Forbruger tilstrækkelige mængder protein for at opretholde og opnå muskelmasse. Spis 1 gram protein per pund kropsvægt, når du bygger muskelmasse, og 0,4 gram protein per pund kropsvægt, når du opretholder muskelmasse.
- Deltag i fysioterapi to til fire gange om ugen. Fysioterapi er den bedste måde for hjerneskade-ofre at genvinde muskelmasse og styrke på. Når det er muligt, vælg vatterapi, da denne type fysioterapi er lav-impact og engagerer alle kroppens muskelgrupper.
- Udfør så mange aktiviteter i dagligdagen (ADL'er) uafhængigt som muligt, uanset hvor lang tid hver opgave tager at fuldføre. Dette vil bygge styrke, utholdenhed og fleksibilitet. Vær dog sikker på at spørge om hjælp, hvis eller når fysisk ubehag opstår ved udførelse af ADL'er. At presse musklerne til at gøre for meget for tidligt kan skade dem og hæmme fremskridt.
Vigtigt: Tidsvindue 1-36 mdr. post-hjerneskade til muskelopbygning. Protein: 1-1,5 g/kg kroppsvægt/dag. Fysioterapi 2-4 gange/uge (vatterapi fordelagtig). ADL-træning = funktionel styrketræning. Undgå overbelastning. Spasticitetsbehandling vigtig før styrketræning.
Apopleksi (slagtilfælde)
- Hjerneslag vs. Stress & Angst: Hvordan man skelner mellem dem
- Vurder din apopleksirisiko: Omfattende test og risikofaktorer
- Forståelse af intrakraniell vaskulær sygdom: Symptomer og årsager
- Subkonjunktival blødning (brudt øjenkärl) og motion
- Transitorisk ischemisk angreb (TIA) symptomer: Det du skal vide
- Aggrenox vs. Aspirin efter apopleksi: Forstå dine muligheder
- Apopleksi: Årsager, symptomer og typer – En omfattende oversigt
