Peritonitis: Årsager, symptomer, diagnostik, behandling og prognose

Peritonitis er inflammation af peritoneet – den serøse hinne, der udkleder mavehulen og dækker indvolde. Det er en kirurgisk nødsituation, der kræver hurtig genkendelse og intervention.

Almindelige årsager

  • Sekundær peritonitis (hyppigst): Opstår fra gastrointestinal perforation – revnet blindtarmsfortsatning, perforeret peptisk ulcus, divertikel-perforation, ischemisk tarm, traumatisk skade, eller anastomose-lækage.
  • Primær (spontan) bakteriel peritonitis (SBP): Forekommer ved levercirrhose med ascites, nefrotisk syndrom, eller patienter på peritonealdialyse.
  • Tertiær peritonitis: Vedvarende eller recidiverende infektion efter tilsyneladende adekvat initial behandling.
  • Kemisk peritonitis: Forårsaget af galle, pankreas-enzymmer, kontrastmiddel, eller talk.

Klinisk præsentation

  • Alvorlige, diffuse mavesmerter forværret ved bevægelse eller hoste.
  • Værne, stivhed, rebound-ømhed (klassiske peritoneale tegn).
  • Feber, takykardi, hypotoni (tegn på sepsis).
  • Kvalme, opkastning, ileus (fraværende tarmlyde).
  • Ændret bevidsthedstilstand ved alvorlig sepsis.

Diagnostik

  • Klinisk mistanke understøttet af lab: leukocytose, forhøjet lactat, CRP.
  • Billeddiagnostik: CT mave/bækken med kontrast er guldstandard for at opdage perforation.
  • Diagnostisk paracentese (hvis ascites): PMN-tæller > 250 celler/mm³ bekræfter SBP.

Behandling

  • Resuscitation: IV-væsker, vasopressorer ved septisk chok.
  • Bredspektret IV-antibiotika dækkende Gram-negative, anaerober, og enterokokker – startet med det samme.
  • Kildekontrol: Akut laparotomi eller laparoskopi ved perforation; perkutan dræning ved abscess.
  • Supportiv pleje: Ernæring, analgetika, organsupport.

Prognose

Dødelighed varierer fra <5 % (tidlig blindtarmsbetændelse) til >30 % (septisk chok, forsinket behandling). Tidlig genkendelse og hurtig kirurgisk intervention er kritisk for overlevelse.

Smitsomme sygdomme