Antiseptika: Definition, mekanisme, almindelige midler og klinisk brug

Antiseptika vs. Desinfektionsmidler vs. Antibiotika

• Antiseptika: Anvendt på levende væv (hud, slemhinder) for at reducere mikrobiell belastning.
• Desinfektionsmidler: Anvendt på ulivlige overflader (instrumenter, borde).
• Antibiotika: Systemiske eller topiske midler der hæmmer/dræber bakterier inden i kroppen.

Almindelige antiseptika

Middel	Mekanisme	Typisk brug	Forsigtighed
Alkoholer (60–90% Ethanol/Isopropanol)	Proteindenaturering, membranødelæggelse	Hudpræparation, håndsprit	Brandfarlig, tørrende, ikke-effektiv på sporer
Chlorhexidin Gluconat (2–4%)	Membranødelæggelse, residual aktivitet	Kirurgisk præp, central venekateter, mundskyl	Øtotoksisk hvis i midterøre; hornhindeskade; neutraliseret af sæbe
Povidon-Jod (10% PVP-I)	Frit jod oxiderer proteiner/nukleinsyrer	Bred hudpræp, slemhinder (fordundet)	Inaktiveret af organisk stof; skjoldbruskkirtel risiko (nyfødte, gravide); allergi
Hydrogenperoxid (3%)	Oxidativ skade via frie radikaler	Sårspøjling (kontroversielt – cytooksisk)	Hæmmer fibroblast; ikke til dybe sår
Benzalkoniumklorid	Membranødelæggelse	Sårrensere, håndsprit (mindre effektiv vs. alkohol)	Mindre pålidelig vs. norovirus, mykobakterier

Udvalgsprincipper

• Sted (slemhinne vs. hud), patientalder, allergier, procedurens invasivitet, organisme spektrum.
• Følg kontaktidsretningslinjer (f.eks. CHG 2 min, alkohol indtil tør).
• Undgå kombinationer der inaktiverer (f.eks. CHG + sæbe).