Hvorfor ikke alle bliver syge efter eksponering: Immunitet, dosis og tilfældighed

Syv faktorer, der bestemmer infektionsudgang

  1. Værts immunstatus: Indfødt (barrierer, fagocyter, NK, komplement) + tilpasset (hukommelses T/B-celler, antistoffer). Tidligere infektion/vaccination → hurtigere, stærkere respons.
  2. Inokulumstørrelse (dosis): Minimumsinfektionsdosis (MID) varierer efter patogen (f.eks. Shigella ~10–100 organismer; Salmonella ~10⁵–10⁷). Under grænseværdi → opklaring uden sygdom.
  3. Eksponeringsintensitet & varighed: Tæt, langvarig kontakt (husholdning, sundhedsvæsen) > kort, distanceret.
  4. Transmissionsrute: Luftburnet (mæslinger, tuberkulose) > dråbe > kontakt > vektor. Mukøse portaler adskiller sig i modtagelighed.
  5. Patogen virulens & immunundvigelse: Kapsler, toksiner, antigenvariation, intracellulært niche, biofilm.
  6. Værts genetiske & fysiologiske faktorer: HLA-type, blodtype (O beskyttende mod cholera), CCR5Δ32 (HIV), siccetrækkelse (malaria), alder, ernæring, mikrobiom, komorbiditeter.
  7. Miljømæssige modulatorer: Fugtighed, temperatur, UV, ventilation, sanitet påvirker patogenens overlevelse/transmission.

Implikationer

  • Forklarer variable angrebsrater ved udbrud.
    • Understøtter lagdel beskyttelse: vaccination, ventilation, maske, hygiejne, distance.
    • Vejer beslutninger om profylakse efter eksponering (PEP).

Smitsomme sygdomme