Nasale cilia: Første linje i respiratorisk forsvar

Nasale cilia er mikroskopiske, hår-lignende udskud på respiratoriske epitelceller, der danner den mukociliare eskcalator – et kritisk indfødt forsvarssystem.

Beskydelses-mekanismer

1. Filtrering og fangst: Slim (sekreteret af kaliform-celler) fanger partikler, patogener og allergener. Cilia slår i koordinerede bølger (10–15 Hz), driver slim posterior med ca. 5 mm/min.
2. Fysisk barriere: Det ciliare tæppe forhindrer direkte patogen-kontakt med epithelet.
3. Immunoglobulin-fordeling: Sekretorisk IgA i slim binder patogener; cilia spreder det jævnt over det mukøse overflade.
4. Mukociliær clearence: Slim med fanget materiale transporteres til nasopharynx, derefter svelges (ødelægges af mavesyre) eller ekspikeres.
5. Immun-signaling: Ciliare reseptorer (f.eks. TLR'er) detekterer patogen-associerede moleculære mønstre, udløser cytokin- og kemokin-frigivelse for at rekruttere neutrofiler og makrofager.

Forringelses-faktorer

• Rygning (forårsager cilia-paralyse og -tab).
• Virale infektioner (influenza, COVID-19) – forårsager midlertidig cilia-dyskinesi.
• Forurening, tør luft, anestesi, primær cilia-dyskinesi (genetisk).

Klinisk relevans

Forringet mukociliær clearence fører til gentagne sinusitter, bronchitter og lungebetændelse. Nasal saltvands-irrigation understøtter cilia-funktion. Rygningophør genopretter cilia-funktion over uger til måneder.