Infektionssygdomsbehandling: Antimikrobiell kemoterapi og immunterapi

To primære terapeutiske strategier bekæmper infektionssygdomme: direkte påvirkning af patogenen (kemoterapi) og udnyttelse af værtets immunsystem (immunterapi).

Kemoterapi (Antimikrobiell terapi)

Bruger kemiske agenser til at dræbe eller hæmme mikroorganismer direkte:

• Antibiotika: Bakterier (penicilliner, cephalosporiner, makrolider, fluorkinoloner, osv.)
• Antivirale: Virus (oseltamivir, aciclovir, HIV ART, HCV DAA'er)
• Antimykotika: Svampe (azoler, echinocandiner, polyener)
• Antiparasitika: Protozoer/helminter (metronidazol, albendazol, artemisinin)

Mekanismer: hæmmer cellevægssyntese, proteinsyntese, DNA-replikation, metaboliske baner.

Immunterapi

Forbedrer eller retter værtets immunrespons:

• Vacciner: Præ-eksponerings-priming med attenuerede/inaktiverede patogener, underenheder, mRNA, eller virale vektorer. Inducerer hukommelse B/T-celler.
• Antistoffer-terapi: Monoklonale antistoffer (mAbs) rettet mod specifikke patogener (f.eks. palivizumab til RSV, bebtelovimab til SARS-CoV-2, raxibacumab til miltbrand). Polyklonale immunoglobuliner til stivkrampe, hundegale, botulisme.
• Immun-modulatorer: Cytokiner (IFN-α til hepatit B/C, IL-2), checkpoint-hæmmere (PD-1/PD-L1 – primært kræft, men opdukkende i kronisk viral persistens som HBV/HCV/HIV).

Synergi

Kombinations-strategier giver ofte optimale resultater: f.eks. antivirale + immunomodulatorer til kronisk hepatit; antibiotika + antitoxin-antistoffer til difteri/botulisme; vacciner + antimikrobiell profylaxe ved udbrud.