Antibiotika: Når de virker, når de ikke virker, og hvorfor det betyder noget

Antibiotika behandler kun bakterielle infektioner. De er ubrugelige mod virus (forkølelse, influensa, de fleste halsbetændelser, bronkitis, COVID-19, RSV).

Når antibiotika virker

• Streptokok-halsbetændelse (GAS)
• Bakteriel lungebetændelse
• Urinvejsinfektioner (flere)
• Hudinfektioner (celulitis, abscesser)
• Sepsis, meningitis, bakterielle KSI

Når de ikke virker

• Virale øvre luftvejsinfektioner (forkølelse, influensa, COVID)
• Virale bronkitis/bronkiolitis
• De fleste bihulebetændelser (virale >10 dage før bakteriel overvejes)
• De fleste halsbetændelser (virale)

Risici ved misbrug

• Resistens: Overlevende bakterier videresender resistensgener – global krise.
• Mikrobiom-forstyrrelse: C. diff kolit, gærinfektioner, langsigtede metaboliske/immunologiske effekter.
• Bivirkninger: Maveforstøvelse, allergi, medicininteraktioner, QT-forlængelse (makrolider/fluorokinoloner).
• Falsk tryghed: Forsinker korrekt diagnose/behandling.

Rigtig tilgang

Læge-diagnose → målrettet antibiotikum hvis bakteriel → smal spektrum, kortest effektive varighed. Patient: ikke kræv; ikke gem restprodukter; ikke del.