Staphylococcus aureus vs. Staphylococcus epidermidis: Vigtigste forskelle

Slægten Staphylococcus er en af de hyppigst forekommende bakteriegrupper fundet på og i menneskekroppen både som kolonisator og som patogen. De to mest almindelige arter i slægten er Staphylococcus aureus og Staphylococcus epidermidis. Selvom begge er stafylokokker, findes der nogle betydelige forskelle.

Koagulase

Denne simple test viser organismens evne til at producere enzymet koagulase. I laboratoriet tilføjes bakterien kaninplasma og inkuberes. Testen aflæses for tilstedeværelsen af et koagulum. Staphylococcus aureus er positiv for koagulase, mens Staphylococcus epidermidis er negativ. Evnen til at producere koagulase er også en virulensfaktor, da den forbedrer S. aureus' overlevelse i væv.

Koloniemorfologi

Væksten af hver organism på fårblodagar viser to meget forskellige koloniemorfologier. Staphylococcus aureus er en stor, glat og lidt hævet koloni, der typisk producerer beta-hæmolyse. Mange kolonier viser også et gyldent-gult pigment på fårblodagar. Staphylococcus epidermidis kolonier er mindre, grå-hvide og ikke-hæmolytiske. Nogle stammer af organismen kan være klistere og hæfte sig til agaren.

Virulensfaktorer

Virulensfaktorer er de egenskaber, der gør en bakterie patogen, eller sygdomsfremkaldende. S. aureus producerer ikke kun koagulase, men også andre enzymer, hæmolysiner og toxiner. S. epidermidis' hovedvirulensfaktor er dens evne til at producere "slim". Dette giver bakterien evne til at danne biofilm på intravenøse proteser som shunts.

Sygdom

Staphylococcus aureus er en velkendt patogen og kan forårsage en række sygdomme. Den kan forårsage overfladiske infektioner som bylder og impetigo, og systemiske infektioner som lungebetændelse og sårinfektioner. S. aureus producerer også en række toxiner, der kan forårsage så forskellige forgiftninger som fødevareforgiftning og toxisk chok-syndrom. Staphylococcus epidermidis har generelt betragtet haft lidt betydning for at forårsage infektion, men det er i stigende grad involveret i nogle infektioner.

Antibiotikaresistens

Staphylococcus aureus er berømt for sin resistens mod antibiotika. Methicillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA) ses ofte i både hospital- og fællesskabsopnåede infektioner. Der har endda været nogle tilfælde af vancomycin-resistens i S. aureus. Det er især bekymrende, da vancomycin ofte er sidste udvej til behandling. Staphylococcus epidermidis, ikke kendt for antibiotikaresistens, begynder at vise resistens, der traditionelt ikke er set.