Traume-patient genvurdering: Hyppigheds-retningslinjer

Ifølge American Association of Trauma Surgeons (AAST) / ATLS (Advanced Trauma Life Support) retningslinjer, er traume-patient genvurderings-hyppighed stratificeret efter fysiologisk stabilitet:

• Ustabil traume-patient (hæmodynamisk ustabil, ændret bevidsthed, luftvejs-kompromittering, aktiv blødning): Kontinuerlig overvågning — hjerte-monitor, pulsoximetri, ETCO₂, invasiv artériel linje, hyppige hånd-på genvurderinger (q5–15 min vitale tegn, q15–30 min fokuseret undersøgelse). Intet fast interval – konstant vogtsomhed.
• Stabil traume-patient (normale vitale tegn, GCS 15, ingen aktiv blødning):
  • Initial fase (første 1–2 timer post-indlæggelse/primær undersøgelse): Vitale tegn genvurderet hver 5. minut.
  • Stabiliseret fase (efter initial resussitation, sekundær undersøgelse fuldført): Vitale tegn genvurderet hver 15. minut i de næste 1–2 timer, så per afdelnings-protokol (typisk q30–60 min på traume-afdeling, q15–30 min på ICU).

Hvad hver genvurdering inkluderer

• Fulde vitale tegn (BT, HR, RR, SpO₂, temp, smerte-score)
• Mentalt status (GCS)
• Fokuseret undersøgelse relevant for skader (neuro-checks, kompartiment-syndrom checks, dræn-udflåd, sår-vurdering)
• Gennemgang af lab, billeddiagnostik, resussitations-endepunkter (laktat-rensning, base-deficit, UOP)

Rationale

Traume-patienter kan forværres hurtigt fra skjult blødning, udviklende kontusioner, kompartiment-syndrom eller oversete skader. Hyppige, strukturerede genvurderinger opdager tendenser før de bliver katastrofale – muliggør tidlig intervention (OP, angio, ICU-eskalering). Dokumentation af serielle undersøgelser er medicolegalt kritisk.