Epidermis vs. Dermis: Almindelige skader, sygdomme og tilstande for hvert hudlag

Hudens to yderste lag – epidermis (ytre) og dermis (indre) – er udsatte for en bred vifte af skader, infektioner, inflammatoriske tilstande og nyvækster. At forstå, hvilket lag der primært er påvirket, hjælper med at guide diagnostik og behandling.

Epidermale tilstande (Ydre lag)

Epidermis er avaskulær, sammensat hovedsageligt af keratinocytter. Det leverer barriere-funktion og gennemgår konstant fornyelse.

1. Solbrænding (Solær erytem)

UVB skader keratinocyt-DNA → apoptoese, inflammation. Præsenterer som erytem, smerte, ødem; alvorlige tilfælde blister (epidermal nekrose). Kronisk eksponering → fotoaldering, hudkræft.

2. Afskrabninger (Overfladiske sår)

Mekanisk fjernelse af epidermis. Helbred ved re-epitelisering fra hårfolikler og sårkanter. Minimal ar hvis dermis intakt.

3. Revnsår (Fuldtykkels snitte)

Går gennem epidermis ind i dermis. Kræver nøjagtig lukning (syning, lim) for at minimere ar og forhindre infektion.

4. Tinea Versicolor

Overfladisk gæsinfektion (Malassezia spp.) der forårsager hypo-/hyperpigmenterede makuler på bug. Stratum corneum kun. Behandlet med topiske antimykotika (seleniumsulfid, ketoconazol).

5. Psoriasis

Immun-medieret (Th17) hyperproliferation af keratinocytter → tykke, sølvfargede plakker på erytematøs base. Inkluderer epidermis og dermis (inflammatorisk infiltrat). Koebner-fænomen almindeligt.

6. Atopisk dermatit (Eksem)

Kronisk recidiverende dermatit med epidermal barriere-defekt (filaggrin-mutationer) og immun-dysregulation. Kløende, erytematøse, likenificerede plejer. Inkluderer begge lag.

7. Ichthyosis

Genetiske forstyrrelser af keratinisering → generaliseret tør, skælhud. Epidermalt differentierings/deskvamations-defekt. Varierer fra mild (vulgaris) til livstruende (harlekin).

8. Aktinisk keratose

UV-induceret prækræftøs epidermal dysplasi. Grove, skælplejer på sol-eksponerede områder. Kan udvikle sig til pladeepitelcarcinom.

Dermale tilstande (Indre lag)

Dermis er vaskulariseret bindvæv med kollagen, elastin, fibroblaster, nerver, kar og anhangsstrukturer.

1. Dermatitis (Generelt)

Inflammation af dermis. Kontakt-dermatitis (irritant/allergisk) → erytem, ødem, vesikler. Atopisk dermatit involverer begge lag.

2. Celulitis

Udbredende bakteriel infektion af dyb dermis/subcutis (Strep, Staph). Erytem, varme, smerte, systemiske tegn. Kræver systemiske antibiotika.

3. Abscess

Lokaliseret pus-samling i dermis/subcutis. Incision & dræning + antibiotika hvis omfattende.

4. Basalcelcarcinom (BCC)

Mest almindelig hudkræft. Opstår fra basal-lag af epidermis men invaderer dermis. Perlet papel med teleangiektasier, ulcus. Metastaserer sjældent; lokalt destruktiv.

5. Pladeepitelcarcinom (SCC)

Opstår fra epidermale keratinocytter (ofte fra aktinisk keratose). Invaderer dermis. Højere metastaseringspotentiale end BCC. Fast, skæl, ulcreret nodul.

6. Melanom

Malign transformation af melanocytter (epidermal/dermal grænse). ABCDE-kriterier. Tidlig opdagelse kritisk. Breslav-dybde (dermal invasion) bestemmer prognose.

7. Sklerodermi (Systemisk sklerose)

Autoimmun fibrose af dermis og indre organer. Hudforstivning, stramning. Raynauds, digitale ulcera, organ-påvirkning.

8. Dermatofibrom

Godartet dermal fibrøst nodul, ofte på ben. "Dimple-tegn" ved lateral kompression. Ingen behandling nødvendig medmindre symptomatisk.

9. Pyogent granulom

Hurtigt voksende vaskulær ledd (dermal kapillær-proliferation), ofte post-traume eller graviditet. Bloder let. Behandlet med ekcision eller laser.

Vigtige kliniske skelnen

Egenskab	Epidermal	Dermal
Blødning	Minimal (avaskulær)	Rigeligt (vaskulær)
Heling	Regenerering (ingen ar)	Reparation (ardannelse)
Sansning	Smerte fra nervende i dermis	Rig innervering

Præcis diagnostik kræver klinisk korrelation og ofte biopsi. Tidlig intervention forbedrer resultater for både inflammatoriske og neoplastiske tilstande.