Parenteral medicin-administration: Veje, indikationer og fordele/ulemper

Parenteral administration leverer medicin via enhver vej andet end gastrointestinaltraktet – omgår oral eller enteral absorption helt.

Almindelige veje

• Intravenøs (IV): Bolus eller infusion; giver umiddelbar effekt og 100% bio-tilgængelighed.
• Intramuskulær (IM): Deltiod, vastus lateralis eller ventrogluteale steder; depot-effekt med hurtigere absorption end subkutan.
• Subkutan (SC/SQ): Maven, lår eller overarm; langsom, sustineret absorption – ideel for insulin, heparin, biologika.
• Intradermal (ID): I dermis; brugt til TB-test, BCG-vaccine, allergi-test.
• Andre veje: Intra-arteriel, intratekal, intra-artikulær, intraperitoneel, og intraøs (akut adgang).

Hvornår parenteral terapi er indikeret

• Medicin ødelægges af GI-enzymer eller syre (fx proteiner, peptider).
• Dårlig eller upådelig oral bio-tilgængelighed.
• Hurtig indsætning krævet (akutte tilstande).
• Patient er NPO, opkastning, eller har malabsorption.
• Præcis titrering nødvendig (vasopressorer, kemoterapi).
• Lokal effekt ønsket (led, ryghjerne).

Fordele vs. Ulemper

Fordele	Ulemper
Hurtig, forudsigelig absorption	Invasiv; smerte og infektions-risiko
100% bio-tilgængelighed (IV)	Kræver trænet personale og aseptisk teknik
Omgår first-pass-metabolisme	Dyr (udstyr, overvågning)
Egnet til bevidstløse/NPO patienter	Adhærens ikke relevant (kliniker-administreret)