Nyre-medulla: Anatomi og urin-koncentrations-mekanisme

Medullære Strukturer

• Henles sløjfer: U-formede rør (nedgående tynd led, opgående tyk led) skaber kortiko-medullært osmotisk gradient via countercurrent-multiplikation
• Vasa recta: Karlepulsårs-netværk parallelt med sløjfer; countercurrent-udveksling bevarer gradient
• Samlende rør: Endelig urin-koncentrations-sted; permeabilitet reguleret af ADH (aquaporin-2-indsættelse)

Koncentrations-proces

1. Proksimalt rør: Isosmotisk reabsorption (~65 % filtreret belastning)
2. Nedgående tynd led: Vand-permeabel (aquaporin-1); ekvilibrerer med interstitium
3. Opgaende tyk led: Uppermeabel for vand; aktiv Na⁺-K⁺-2Cl⁻-reabsorption (NKCC2) → fordunster tubulær væske, bygger medullær hypertonicitet
4. Distalt rør/samlende rør: Under ADH reabsorberes vand i hypertonic interstitium → koncentreret urin (op til 1200–1400 mOsm/kg)

Klinisk Relevans

• Diabetes insipidus (central/nephrogen) → evne til at koncentrere urin
• Sløjfe-diuretika (furosemid) blokerer NKCC2 → forstyrrer gradient → diurese
• Siklecelle-egenskab → medullær hypoxia → papillær nekrose, forringet koncentration