DSM-IV Akse I og Akse II: Forståelse af det gamle klassifikationssystem

Det to-akse rammeværk

DSM-IV (udgivet 1994, erstattet af DSM-5 i 2013) organiserede psykiatriske diagnoser på to primære akser for at fange forskellige dimensioner af mental sundhed.

Akse I: Kliniske syndromer

Dette er typisk akutte eller episoderne lidelser, der betydeligt forringer daglig funktionsdygtighed:

• Skizofreni og andre psychotiske lidelser
• Bipolar lidelse
• Alvorlig depresiv lidelse
• Angstlidelser (panik, OCD, PTSD, fobier)
• Stofrelaterede lidelser
• Spiseforstyrrelser

Akse I tilstande bringer ofte folk i behandling på grund af bemærkelsesværdige symptomudbrud.

Akse II: Personlighedsforstyrrelser og intellektuel handicap

Disse repræsenterer varige, pervasive mønstre, der påvirker, hvordan en person forholder sig til verden:

• Personlighedsforstyrrelser (paranoid, borderline, antisocial, undgående osv.) – ustyrlige træk, der forårsager kroniske interpersonelle og erhvervsmæssige vanskeligheder.
• Intellektuel handicap – betydelige begrænsninger i intellektuel funktionsdygtighed og tilpasningsevne, der opstår før 18 års alder.

Akse II problemer er typisk livslange og måske ikke den primære grund til, at nogen søger hjælp, men de præger dybt behandlingssvaret.

Vesentlige forskelle

Egenskab	Akse I	Akse II
Indtræden	Ofte senere, episoder	Tidlig, kronisk
Funktionsnedsættelse	Akut, ofte alvorlig	Pervasiv, langvarig
Behandlingsfokus	Symptomreduktion	Mønstermodificering, support
Indsigt	Variabel	Ofte begrænset

Hvorfor det betød noget

Det multi-aksiale system sikrede, at klinikere ikke overså kroniske personligheds- eller udviklingsproblemer, mens de behandlede et akut Akse I-episod. DSM-5 samlede akserne til en enkelt liste, men beholdt den kliniske skelnen mellem tilstands- og træklignende tilstande.