Stamcelleterapi til neurologiske lidelser: Forskning og potentiale

Neurologiske lidelser er sygdomme i nervesystemet; de kan påvirke hjernen, ryghjernen, kraniale nerver, perifer nerver, nervrødder, autonomt nervesystem eller neuromuskulære forbindelser. Stamceller er celler, der kan udvikle sig til forskellige celtyper inde i kroppen. Mange videnskabsmænd tror, at stamceller kan bruges til at behandle neurologiske lidelser.

To typer stamceller

• Ifølge National Institute of Neurological Disorders and Stroke findes der to hovedtyper stamceller: embryonale stamceller og somatiske stamceller. Hovedforskellen mellem de to celtyper er, at embryonale stamceller kan omdanne sig til enhver celtype, mens somatiske stamceller er relativt begrænsede. Dog har begge celtyper potentiale til at behandle neurologiske lidelser.

Historie

• Somatiske stamceller er blevet brugt til forskellige behandlinger i over 40 år. For eksempel er de blevet brugt i knoglemarv-transplantationer. Dog er studiet af at bruge embryonale stamceller til at behandle neurologiske lidelser relativt nyt. Videnskabsmænd begyndte at gøre eksperimenter med menneskelige embryonale stamceller i 1998, da dr. James Thomson opdagede en måde at isolere og dyrke cellerne. I 2009 blev virksomheden Geron godkendt af FDA til at starte den første humane kliniske prøve af celler afledt af menneskelige embryonale stamceller.

Hvordan kan stamceller behandle neurologiske lidelser?

• Der er to hovedmåder, videnskabsmænd tror, stamceller kan hjælpe med at behandle neurologiske lidelser. Først tror videnskabsmænd, at vi kan opnå en bedre forståelse af celudvikling ved at studere stamceller. Mange neurologiske lidelser er resultatet af noget, der gik galt under celudvikling. Derfor, ved at forstå celudvikling, håber videnskabsmænd at finde en måde at forebygge eller rette disse udviklingsfejl.

  Videnskabsmænd tror også, at stamceller kan bruges til at erstatte de beskadigede celler og væv, der karakteriserer mange neurologiske lidelser.

Kontrovers

• Ifølge Raymond G. Bohlin, direktør for Probe Ministries, er forskning involverende embryonale stamceller kontroversiel, fordi produktion af disse celler kræver ødelæggelse af det menneskelige embryo. Bohlin bemærker, at somatisk stamcelleforskning ikke er kontroversiel, fordi cellerne kan hentes fra den individ, der kræver terapi.

Nøglefremskridt i stamcelleforskning

• Stamcelleforskning til at behandle neurologiske lidelser er stadig et relativt nyt studieområde. Dog har studiet af embryonale og somatiske stamceller allerede produceret flere nøglefremskridt. I 1999 fjernede forskere ved Cedars-Sinai Medical Center i Los Angeles stamceller fra en patient med Parkinsons sygdom og brugte dem til at reproducere 6 millioner dopaminerge neurale stamceller. Læger reintroducerede derefter disse celler i patientens hjernevæv, hvilket resulterede i en 62 % stigning i dopamin og en 40 til 50 % forbedring i nogle motoriske opgaver.

  I 2002 opdagede forskning ved University of Minnesota Medical School, at somatiske stamceller, generelt betragtet som relativt begrænsede, faktisk kan differentieres til forskellige celtyper i nogle smalle omstændigheder.

  I 2007 klonede forskere ved Oregon Health and Science University med succes abe-embryer fra hudceller fra en voksen abe og udvandt derefter stamceller fra dem. Dette markerer den første gang, proceduren er udført på et andet dyr end mus. Håbet er, at samme metode kan bruges til mennesker. Desuden giver det potentialet for at studere sygdomme i aber, der mimiker sygdomme i mennesker.