Dysenteri: Årsager, patofysiologi, risikofaktorer og behandling

Dysenteri er inflammatorisk diaré med synligt blod og slem, forårsaget af invasive patogener, der skader kolonomukosaen.

Vigtigste ætiologier

• Shigella spp. (S. dysenteriae type 1 = mest alvorlig) — Shiga-toksin → endotelskade, HUS-risiko.
• Campylobacter jejuni — almindelig fødevarebåren; kan udløse Guillain-Barré.
• Salmonella (icke-tyfoidal) — invasive stammer.
• Entamoeba histolytica — amøbisk dysenteri; flaskeformede ulcera; leverabsces-risiko.
• EIEC (enteroinvasiv E. coli) — Shigella-lignende.

Transmission

Fekal-oral: forurenet vand/mad, person-til-person (dårlig hygiejne), fomiter. Udbud i overbevœlkerede områder, dårlig sanitetsforhold, rejse.

Patofysiologi

Patogener invaderer kolonoepitel → inflammation, ulcera, eksudation af blod/slem, forringet absorption → hyppige små blodige afføringer, tenesmus, mavekramper, feber.

Risikogrupper

• Børn <5, ældre, immunkompromitterede
• Rejsende til endemiske områder
• MSM (Shigella, amøbiasis)

Diagnose

• Afføringskultur, PCR multiplex panel, O&P (æg & parasitter), antigentests.

Behandling

• Bakteriel: Azithromycin (Shigella, Campylobacter), fluorokinoloner (voksne), ceftriaxon (alvorligt). Undgå motilitets-hæmmere hvis blodig/feber.
• Amøbisk: Metronidazol 750 mg 3 gange dagligt × 7–10 d → paromomycin (luminalt middel) til eradication af cyster.
• Supporterende: ORS/IV-væsker, elektrolyt-korrektion.

Forebyggelse

Sikkert vand, håndhygiejne, fødevaresikkerhed, sanitetsforhold. Ingen licenseret Shigella-vaccine endnu.