Fiktiv lidelse pålægges selv (Munchausen-syndrom): Kliniske træk og håndtering

Fiktiv lidelse pålagt selv (tidligere Munchausen-syndrom) er en psykisk lidelse, hvor individer bevidst falsificerer eller inducerer fysiske eller psykologiske symptomer for at antage den syge rolle, uden eksterne incitamenter (f.eks. økonomisk gevinst, juridisk undvigelse).

Kliniske træk

• Omfattende medicinsk viden; overbevisende symptom-simulation
• Flere indlæggelser, operationer, procedurer ("hospitalssvaghed")
• Peregrination (læge-shopping, rejser for behandling)
• Symptomer inkonsekvente, atypiske, uansvarlige over for standardbehandling
• Villighed til at gennemgå invasive undersøgelser og operationer
• Modvilje mod at tillade kontakt til tidligere udbyggere eller familie

Metoder til symptom-induktion

• Selvpåført skade, toksinindtag
• Forurening af prøver (blod i urin, afføring)
• Manipulation af medicinske enheder (IV-linjer, monitore)
• Indtagelse af lægemidler for at efterligne sygdom (insulin, warfarin)

Differentialdiagnostik

• Simulering: Eksternt incitament (invaliditet, narkotika, juridisk).
• Konversionslidelse: Ubevidste neurologiske symptomer.
• Somatoform lidelse: Ekscessiv bekymring for ægte symptomer.
• Borderline personlighedsforstyrrelse: Selvskade til emotionel regulation.

Håndteringsprincipper

• Konfrontation hjælper sjældent; bevar terapeutisk alliance.
• Primær læge som gatekeeper for at begrænse unødvendige undersøgelser/procedurer.
• Psykiatrisk henvisning (ofte afvist).
• KVT, DBT, psychodynamisk terapi hvis patient engagerer sig.
• Behandl komorbiditeter (depression, personlighedsforstyrrelser).

Fiktiv lidelse pålagt en anden (Stellvertreter)

En omsorgsgiver indfører sygdom hos en afhængig (barn, ældre) – en form for misbrug der kræver obligatorisk anmeldelse.