Behandlingsmuligheder for prolaps: Lindring og genoptræning

Evaluering

Diagnostik af en prolaps foretages gennem en komplet anamnese og lægeundersøgelse. En læge vil spørge om smerte-debuten (graduel eller pludselig), hvad du gjorde på det tidspunkt, smerten begyndte, og hvilke symptomer du oplever. Smerte forbundet med en prolaps beskrives typisk som stikende, skarp eller brændende, med eller uden tilhørende benummenhed, som stråler ned gennem benet eller armen, afhængigt af prolapsens placering. Desuden vil lægen vurdere motorisk, sensorisk og refleksfunktion ved at bede dig om at udføre specifikke bevægelser eller manøvrer. Magnet-resonans-scanning kan være nødvendig for yderligere at afgrænse prolapsens placering.

Ikke-kirurgisk behandling

I de fleste tilfælde initieres ikke-kirurgisk, konservativ behandling til prolaps. Dette består af medicin som paracetamol og ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler, sengehvile og/eller fysioterapi.

Mediciner anbefales for at lette smerte forbundet med prolaps. Mens paracetamol og NSAID kan gives ved milde til moderate smerter, kan individer, der oplever mere intense smerter, gives neuropatiske smerte-lægemidler (f.eks. gabapentin, pregabalin, duloxetin, tramadol), muskel-afslappere (f.eks. metokarbamol, carisoprodol, cyclobenzaprin) eller en kortikosteroid-injektion.

Læger vil normalt anbefale ét eller flere dages sengehvile. Enhver aktivitet skal være langsom og gradvis for at tillade inflammation at aftage.

Fysioterapi kan inkludere massage, is- og varmeanvendelse, traction, strækning, ultralyd eller elektrisk muskelstimulation. Fysioterapeuten vil arbejde tæt med en læges anbefalinger for at udvikle en behandlingsplan baseret på individuelle symptomer.

Kirurgisk behandling

I mere alvorlige tilfælde, hvor smerte markant påvirker dagligdags aktiviteter, funktionen begynder at forringes (f.eks. tarm- og/eller blærefunktion, neurologisk funktion forværres), eller hvis diskene degenererer, bør kirurgisk intervention overvejes.

Beslutningen om, hvilken type kirurgisk procedure der skal udføres, afhænger af individuelle patientsymptomer og prolapsens placering. Muligheder inkluderer minimalinvasive procedurer (f.eks. chymonukleolyse), endoskopiske procedurer eller åben kompression (f.eks. diskektomi, mikrodiskektomi, laminotomi, laminektomi, rygsøjle-fusion).