Dysgrafi og stavningssværigheder: Årsager og hjælpestrategier

Årsager

Fordi skrivning knytter mange komplekse hjernefunktioner sammen, kan dysgrafi opstå af enhver svaghed i det link, herunder skade på dele af hjernen.

Personer diagnosticeret med dysgrafi kan vise dysleksi, auditive eller sprogbehandlings-svagheder, opmærksomhedsdeficitforstyrrelse, visuelle procesningsproblemer eller sekventielle procesnings-svagheder.

Tegn og symptomer

Dysgrafiske skribenter viser tidlige tegn på stavningsudfordringer ved at blande små og store bogstaver, have ilæselig håndskrift, holde en pen klødt, og virke frustrerede, mens de ordner ord og tanker på papir.

Elever med dysgrafi viser ofte en markant kløft mellem mundtlig og skriftlig forståelse – de kommunikerer gennemtænkt via tale, men kan ikke det samme på papiret. Deres skriftevne matcher ikke deres intelligens.

Strategier

En succesfuld håndtering af stavningsdysgrafi kræver tid, indsats og et stærkt støttesystem af elever, forældre og pædagoger.

Strategier omfatter at skitsere tanker før skrivning, diktere ideer til en optager, øve tastaturfærdigheder i stedet for håndskrift, og bruge computerprogrammer til stavningskontrol.

Forskning

Selvom dysgrafi udgør en livslang udfordring, viser forskning, at mennesker kan håndtere denne læringsforstyrrelse og andre relaterede tilstande effektivt. Når de diagnosticeres korrekt, slipper elever hurtigt deres tidligere mærker som "doven" eller "bakvendt" og går fremad som selvsikre præstationsevner ved brug af alternative læringsstile.

Kendte med dysgrafi

Berømte personer med dyslektisk dysgrafi omfatter præsident George Washington, general George Patton, videnskabsmand Albert Einstein og krimiforfatter Agatha Christie.

Neurologiske sygdomme