Alkoholisme-behandling: Implanterbar medicin for varig nøgternhed

Virkemåde

Disulfiram forstyrrer den normale nedbrydning af alkohol, hvilket forårsager en opsamling af acetaldehyd i kroppen. Resultatet er en ekstrem sygelig følelse inden for 5-10 minutter: intensiv hudrødme, kvalme, opkast, svært hovedpine og hurtigt hjertebank. Reaktionen varer, indtil alkoholen er udskilt. Målet er at holde patienten nøgteren længe nok til at andre, længerevarende former for behandling (rådgivning, 12-trins programmer) kan gribe. Naltrexon (mærkenavne Revia, Depade) virker anderledes: det reducerer lysten. Det er en opioid-antagonist, og det er ikke fuldt oplyst, hvorfor det virker mod alkoholisme.

Disulfiram-implantation foretages i øjeblikket ikke i USA. Ideén er at eliminere muligheden for, at alkoholiker bare stopper med at tage pillerne (virknigheden varer dog 1-2 uger efter ophør). Implantaten placeres lige under huden og bliver der, indtil medicinen er fuldstændigt opløst efter 3-6 måneder afhængigt af dosis. Et problem: implantaten frigiver måske ikke tilstrækkelige disulfiram-niveauer til at gøre personen syg ved alkoholinntag, så de fortsætter med at drikke. Infektioner ved implantationsstedet er også observeret. Enhederne bruges i nogle lande, herunder Australien.

Et Naltrexon-produkt markedsført som O'Neil Naltrexon Implant har vundet terrain i Australien og er introduceret i USA. Det virker ca. 200 dage (nogle gange op til et år) og eliminerer risikoen for at glemme medicinen. Opfinderen, dr. George O'Neil, hævder, at produktet er effektivt mod mange afhængigheder: tobak, amfetaminer, heroin og endda spil. Medicinen indbringes i maven gennem et lille snit.

Narkotikamisbrug