Forstå stofoverbrugsvurderinger: En klinikers perspektiv

Formålet med en stofoverbrugsvurdering

En stofoverbrugsvurdering er et interview udført af en kliniker inden for stofoverbrug. Målet: bestemme den bedste behandlingsvej for personen. Spørgsmålene zielger på at forstå personen som helhed, stoffers rolle i livet, og hvilken type hjæl der passer bedst.

4 kerneområder i vurderingen

1. Stofhistorik

• Alder ved debut, forbrugsmønstre, hvordan det har påvirket livet.
• Spørgsmål om negative konsekvenser kan hjælpe personen med at indse behov for behandling.
• Familiehistorik for stofmisbrug – både sociale og biologiske aspekter af afhængighed.

2. Psykiatrisk historik

• Mange har både stofoverbrug og psykiatriske udfordringer – sammenhængen er central.
• Spørgsmål: diagnostiseret psykisk sygdom? Hvornår? Omstændigheder? Behandlet? Hjulp det?
• Vigtigt: øger stofbruget ved afsætning af psykiatrisk medicin? → tegn på selvmedicinering.

3. Social historie

• Fysisk/seksuelt misbrug, store tab (død, skilsmisse).
• Mønstre kan afsløre: stofbrug som coping under stress/forandring eller traume.

4. Funktionsniveau – hvordan påvirker stoffet hverdagen nu?

• Hyppighed af brug, fysiske symptomer, påvirkning af relationer.
• Fysiske tegn: uforklarlige sygdomme, vægtsvingninger, hyppige katere, abstinenssymptomer.
• Sociale: spændte relationer, vold i nære relationer.

Efter vurderingen

Baseret på opsamlede oplysninger anbefaler kliniker: passende behandlingsniveau (udpatient, dagbehandling, indlæggelse), terapeutisk tilgang (KAT, MI, 12-trin, medicinassisteret), evt. henvisning til psykiatri/socialt arbejde. Vurderingen er starten på en skreddersyet vej frem – ikke et dom.