Sene: Struktur, funktion og klinisk relevans – Et omfattende overblik

En sene er en tæt, regulær bindevævs-struktur, der hæfter muskel til knoglen, overfører kontraktil kraft for at producere led-bevægelse. Dens unikke sammensætning og arkitektur tillader den at modstå enorm træk-belastning mens den muliggør effektiv energilagring og -frisættelse under bevægelse.

Anatomi og histologi

• Sammensætning: Type I-kollagen udgør 90–95% af tørvægt, med elastin (2%), proteoglykaner og glykoproteiner. Tenocyter (specialiserede fibroblaster) arrangeret i rækker mellem kollagen-fibre.
• Hierarkisk organisation: Kollagen-fibriller buntes til fibre, som grupperes til fascikler omgivet af endotenon. Hele senen omgives af epitenon og paratenon.
• Blodforsyning: Relativt dårlig, med en avaskulær kerne. Vaskularisering kommer fra muskel-sene-overgang, knogle-sene-overgang og paratenon.
• Innervering: Indeholder proprioceptive Golgi-sene-organer, noceptive fibere og sympatiske vaskomotoriske nerver.

Funktionelle egenskaber

• Høj træk-styrke: Ca. 50–100 MPa, med lav strain ved brud (8–10%), gør sener stive og modstandsdygtige over for deformation.
• Viscoelasticitet: Viser stress-afslapning, krybning og hysterese, tillader energilagring og -frisættelse – kritisk for aktiviteter som løb, hvor Achillessen fungerer som en fjeder.
• Enthesis (hæftested): Et fibrokartilaginøst overgangsområde, der minimerer stress-koncentration ved knogle-sene-grænsefladen.

Almindelige kliniske tilstande

Tilstand	Patologi	Typiske steder
Sene-pati (senose)	Degenerativ: kollagen-disorganisation, nyovaskularisering, mukoid grundstof; ikke primært inflammatorisk	Achilles, patella, rotator cuff (supraspinatus), lateral epikondyl (tennis-albue)
Tenovaginitis	Inflammation af sene-våde	De Quervains (1. dorsale kompartiment), snappe-finger, flexor hallucis longus tendinitis
Akut revne	Komplet revne, ofte på en degenereret sene	Achilles (midteralders rekreative atleter), biceps, quadriceps, rotator cuff
Enthesopati	Indsætnings-patologi	Plantarfascitis, Achilles-indsætnelse, lateral epikondyl

Helbredelses-udfordringer

• Lav cellularitet og vaskularitet resulterer i langsom heling, ofte måneder.
• Reparations-væv er rigt på svagere, mindre organiseret Type III-kollagen (narbe).
• Rehabilitering bygger på progressiv belastning, især ekscentriske øvelser, for at stimulere kollagen-justering og genoprette træk-styrke.

Billeddiagnostiske modaliteter

• Ultralyd: Dynamisk vurdering med Doppler-evaluering af nyovaskularisering.
• MRI: Fremragende for dybe sener og detektion af knoglemarv-ødem.

Sener fungerer som biomekaniske broer; deres sundhed bestemmer direkte bevægelses-effektivitet og modstandsdygtighed over for skader.