Pott-fraktur (bimalleolær/trimalleolær ankel-fraktur): Patomekanik, klassifikation og behandling

Pott-fraktur (eponym for bimalleolær/trimalleolær ankel-fraktur) involverer distal fibula + posterior tibial plafond (posterior malleolus) ± medial malleolus. Det er en rotatorisk ustabil skade der kræver anatomisk reduktion.

Lauge-Hansen-mekanisme: Supination-Ekstern Rotation (SER) Stadium IV

1. SER I: Forre tibiofibulært ligament (AITFL) røvet.
2. SER II: Spiral distale fibula-fraktur (Weber B).
3. SER III: Bagre tibiofibulært ligament (PITFL) røvet ELLER posterior malleolus-fraktur.
4. SER IV: Medial malleolus-fraktur ELLER delt ligament-røvelse.

Vigtig patoanatom

• Posterior malleolus-fragment størrelse bestemmer stabilitet: >25% af ledoverflade → ustabil selvom medial side intakt.
• Syndesmose-forstyrrelse: AITFL + PITFL + interosseøst membran → tibiofibulær diastase.
• Ledkongruens: Talus-forskydning >1 mm → risiko for post-traumatisk artrose ↑.

Behandling

• Ikke-operativ: Udforskydningsfri, stabil (intakt delt, <25% posterior malleolus), kooperativ patient — gips 6 uger, ingen belastning.
• Operativ (ORIF): Udforskydet, ustabil, åben, neurovaskulær kompromis. Fibula-plade ± posterior malleolus-skrue/buttress ± medial skrue/tension-bånd ± syndesmotisk skrue/tightrope.
• Post-op: Skiene 2 uger → støvle ingen belastning 6 uger → progressiv belastning; fysioterapi for bevægelsesomfang, proprioception.

Resultater

Anatomisk reduktion → 80–90% gode/udmærkede. Misreduktion >2 mm → 80% post-traumatisk artrose ved 10–15 år. Syndesmotisk misreduktion almindelig (30–50%) — CT-verificering intraop.