Kønsbestemmelse fra afføring: DNA-analyse muligheder & anvendelser

Ja. En afføringsprøve indeholder afskarrede intestinale epitelceller (og leukocyter), der bærer kerndna. Køn kan bestemmes ved PCR-amplifikation af kønskromosom-markører.

Metodologi

  1. Prøveindsamling: Fersk afføring (undgå urinkontamination) i steril beholder.
  2. DNA-ekstraktion: Kommercielle kits (f.eks. QIAamp Fast DNA Stool Mini Kit) optimeret for lavt human DNA / højt bakterielt baggrundsstøj.
  3. Mållokus:
    • AMELX / AMELY (amelogenin) – størrelsesforskel (X: 106 bp, Y: 112 bp).
    • SRY (køn-bestemmende region Y) – mandsspecifik.
    • DYS / DXS STR-markører (forensiske paneler).
  4. Amplifikation: Multiplex PCR (f.eks. PowerPlex, GlobalFiler).
  5. Detektion: Kapillære elektroforese → allelkald.

Anvendelser

  • Forensisk: Gerningsmandidentifikation fra fækale sporer på forbrydelsessteder.
  • Ikke-invasiv prænatal test (NIPT) forskning: Foster-DNA i moderafføring (eksperimentelt).
  • Vildtbiologi: Kønsbestemmelse af besværlige arter (bjørne, primater) fra afføring.
  • Arkæologi: Paleofæces (koprolitter) → oldtidsbefolkning demografi.
  • Klinisk (sjældent): Kimerisme overvågning post-transplantat; SRY-detektion i kvindelige modtagere af mandlige donorceller.

Udfordringer

  • Lavt human DNA-udbytte (0,01–1% af total DNA).
  • PCR-hæmmere (gallesalter, polysaccharider, heme) – kræver hæmmer-resistente polymeraser / fordøjning.
  • Nedbrydelse (miljømæssig, tid).
  • Kontamination (håndterer DNA, krydsprøve).

Pålidelighed

Med optimeret ekstraktion og validerede forensiske kits, nøjagtighed >99%. Ikke en standard klinisk test – tilgængelig i forensiske/reference laboratorier.

Irritabel tyktarm (IBS)