Undersøgelse af Mandelig Infertilitet: Test og Diagnostisk Proces

Mandelig sterilitet (azoospermi) eller subfertilitet diagnosticeres gennem en struktureret arbejdsgang.

Kerneundersøgelser

1. Sædanalyse (WHO 2021 kriterier): volumen, koncentration, total antal, motilitet (progressiv), morfologi, vitalitet, pH, leukocytter. Gentag om 2–3 uger hvis unormalt.
2. Hormonpanel: Testosteron, FSH, LH, prolaktin, estradiol, TSH. Højt FSH + lavt T → primær testicular svigt.
3. Genetisk test: Karyotype, Y-kromosom mikrodeletion (AZF regioner), CFTR mutationer (hvis CBAVD).
4. Skrotal ultralyd (+ Doppler): Varicocele, testikelvolumen, laesioner, epididymis obstruction.
5. Transrektal ultralyd (TRUS): Ejakulationsgangs obstruction (lavt volumen, lavt pH, fravær af fruktose).
6. Testikelbiopsi (TESE/mikro-TESE): Diagnostisk (histologi) + terapeutisk (sædcellerhentning til ICSI) ved non-obstruktiv azoospermi.

Yderligere Teste

• Efter-ejakulation urinanalyse (retrograd ejakulation).
• Sæd DNA-fragmentering (SCSA, TUNEL).
• Antistoffer mod sædceller.

Henvisning

Urolog med ekspertise i mandelig infertilitet eller reproduktiv endokrinolog. Tidlig evaluering forbedrer muligheder (livsstil, medicinsk, kirurgisk, ART).