Menneskelig kloning: Videnskabelig oversigt og etiske overvejelser

Baggrund

Siden klonesauen Dolly (1996) og film som "The Island" har menneskelig kloning fascineret både videnskabsfolk og offentligheden. Men hvordan ville det faktisk fungere teknisk?

Teoretisk proces: Somatisk celkernetransfer (SCNT)

1. Dyrk menneskeceller

Først adskilles og dyrkes celler fra et vævsbiopsi fra den pågældende person. Når tilstrækkelig med celler er dyrket, overføres de til et medium, der holder dem i live uden videre celdeling – en såkaldt "kviescens-tilstand". Disse celler indeholder det genetiske materiale til klonen.

2. Fjern kernen fra en ubefrugtet ægcelle

Kernen fjernes fra en donørægcelle med stor omhu for ikke at skade cellemembranet. Den tomme ægcelle vil fungere som "vært" for den nye kerne.

3. Implanter den kviescente celle

Den dyrkede celle placeres inde i zona pellucida (æggeskallen) omkring den enkjerne ægcelle.

4. Elekrokemisk fusion ("chok")

Et elektrisk puls får de to celler til at fuse. DNA'et fra donorcellen bevæger sig ind i ægcellen, som nu indeholder det fulde genetiske opsæt.

5. Udvikl embryoner

Mange embryoner vil ikke overleve. Derfor fremstilles flere for at øge chancen for mindst én livskraftig.

6. Implantation i surrogate mor

En livskraftig embryo overføres til en surrogatmor, der bærer fosteret til termin.

Etiske og praktiske barrierer

• Sikkerhed: Høj risiko for misdannelser, sygdomme og tidlig død (set ved dyrekloning).
• Etik: Identitet, autonomi, eksploitation af kvinder (ægdonorer/surrogatmødre), "designer babies".
• Lovgivning: Forbudt i de fleste lande, herunder Danmark og EU.
• Videnskabelig konsensus: Reproduktiv kloning af mennesker afvises af WHO, UNESCO og store videnskabelige organisationer.

Konklusion: Selvom tekniken eksisterer i teori og ved dyrekloning, er menneskelig reproduktiv kloning etisk uacceptabel, medicinsk urimelig og ulovlig i store dele af verden.