COVID-19-behandlinger og -vacciner:Hvor hurtigt?

Vacciner:

AstraZeneca/Oxford: AstraZeneca/Oxford COVID-19-vaccinen er lavet af en svækket version af en almindelig forkølelsesvirus (adenovirus), der er blevet genetisk modificeret til at bære spidsproteinet af SARS-CoV-2. Vaccinen er produceret af medicinalvirksomheden AstraZeneca i samarbejde med University of Oxford.

I øjeblikket gennemgår AstraZeneca/Oxford-vaccinen fase 3-forsøg i forskellige lande. Resultaterne af disse forsøg forventes i slutningen af ​​2020 eller begyndelsen af ​​2021. Hvis vaccinen viser sig at være effektiv og sikker, kan den blive rullet ud til offentlig brug i begyndelsen af ​​2021.

Pfizer/BioNTech: Pfizer/BioNTech COVID-19-vaccinen er udviklet ved hjælp af messenger RNA (mRNA) teknologi. mRNA-molekyler bærer de genetiske instruktioner til at producere proteiner. I dette tilfælde bærer mRNA'et i vaccinen instruktionerne til fremstilling af spikeproteinet af SARS-CoV-2. Vaccinen er produceret af medicinalvirksomheden Pfizer i samarbejde med det tyske bioteknologiske firma BioNTech.

Fase 3-studiet for Pfizer/BioNTech-vaccinen startede i juli 2020. Resultaterne fra forsøget forventes i slutningen af ​​november eller begyndelsen af ​​december 2020. Hvis vaccinen viser sig at være effektiv og sikker, kan den være tilgængelig til offentlig brug så tidligt som december 2020.

Moderne: I lighed med Pfizer/BioNTech-vaccinen bruger Moderna COVID-19-vaccinen også mRNA-teknologi til at stimulere et immunrespons mod SARS-CoV-2. Vaccinen er produceret af det amerikanske bioteknologiske firma Moderna.

Fase 3-forsøgene for Moderna-vaccinen startede i juli 2020. De foreløbige resultater fra forsøget viste, at vaccinen er 94,5 % effektiv til at forebygge COVID-19. Vaccinen er i øjeblikket under evaluering af de regulerende myndigheder, og den kan potentielt være tilgængelig til offentlig brug i begyndelsen af ​​2021.

Behandlinger:

Remdesivir: Remdesivir er et antiviralt lægemiddel, der oprindeligt blev udviklet til at behandle ebola. Det har dog vist lovende resultater i behandlingen af ​​COVID-19-patienter. Lægemidlet virker ved at hæmme replikationen af ​​SARS-CoV-2.

I et klinisk forsøg sponsoreret af National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID) viste remdesivir sig at forkorte restitutionstiden for COVID-19-patienter fra 15 dage til 11 dage. Lægemidlet er blevet tildelt nødbrugstilladelse (EUA) af U.S. Food and Drug Administration (FDA) til behandling af COVID-19.

Dexamethason: Dexamethason er et steroidlægemiddel, der almindeligvis anvendes til at reducere betændelse under forskellige tilstande, herunder luftvejssygdomme. I kliniske forsøg har dexamethason vist sig at forbedre overlevelsesraten hos svære COVID-19-patienter, som har behov for iltstøtte.

RECOVERY (Randomised Evaluation of COVID-19 Therapy) forsøget, udført i Det Forenede Kongerige, fandt, at dexamethason reducerede risikoen for død med en tredjedel hos patienter i respirator og med en femtedel hos patienter i oxygen. Dexamethason er siden blevet anbefalet til brug i alvorlige COVID-19 tilfælde af mange sundhedsmyndigheder verden over.

Rekonvalescent plasma: Rekonvalescensplasma er blodplasmaet indsamlet fra personer, der er blevet raske efter COVID-19. Dette plasma indeholder antistoffer mod SARS-CoV-2, som potentielt kan give immunitet mod virussen, når det transfunderes til patienter med aktiv infektion.

Rekonvalescent plasma har vist lovende resultater i kliniske forsøg som en potentiel behandling for COVID-19. Der er dog behov for mere forskning for at bestemme dens effektivitet og optimale brug. FDA har udstedt en EUA for brug af rekonvalescent plasma til behandling af indlagte patienter med COVID-19.

Det er vigtigt at bemærke, at tidslinjerne for tilgængeligheden af ​​COVID-19-vacciner og -behandlinger kan variere baseret på igangværende kliniske forsøg, regulatoriske godkendelser og produktionskapacitet.

Immunsystemet