Hypotermis indirekte virkninger på bevægelsesapparatet

Hypotermi (kroppestemperatur <35°C / 95°F) truer primært hjernen og hjertet, men dets indirekte virkninger på bevægelsesapparatet er betydelige bidragsyder til morbiditet og mortalitet.

Direkte vs. indirekte påvirkning

• Direkte: Kuldeinduceret vævsfrossen (frostbid) skader hud, muskler, knogler.
• Indirekte: Systemiske fysiologiske forstyrrelser påvirker bevægelsesapparatets funktion uden direkte kuldeskade.

Vigtigste indirekte effekter

1. Muskelstivhed og svaghed: Kulde forsinker enzymatiske reaktioner → reduceret ATP-omsætning, langsommere krydsbro-cykling → nedsat kontraktionsevne, kraft, koordination. Rysten (termogenese) udmatter muskler hurtigt.
2. Ledssmerter og stivhed: Perifer vaskokonstriktion afleder blod fra ekstremiteter → synovia væskens viskositet ↑, næringsstoftransport ↓ → ledstivhed, smerter.
3. Påvirket neuromuskulær kontrol: Forsinket nervet ledningsevne (↓ ~2 m/s per °C) → forsinkede reflexer, dårlig proprioception, ataksi.
4. Øget faldrisiko: Kombineret stivhed, svaghed, ataksi, forvirring → fald → frakturer (hofte, håndled, rygsøjle).
5. Rhabdomyolyserisiko: Alvorlig hypotermi + anstrengelse/rysten → muskelnedbrydning → myoglobinuri → AKI.

Frostbid (direkte kuldeskade)

• Frossen af extra-/intracellulær væske → iskrystaller → membranruptur, mikrovasculær trombose, reperfusionsskade.
• Grader: 1. (talhed, rødme) → 4. (muskel, sene, knogler involveret → amputation).
• Hurtig opvarmning (37–39°C vand) er standard; undgå refrossning.

Behandlingsprioriteter

1. ABC + kerneopvarmning: Passiv (isolering) → Aktiv ekstern (forceret luft, stråling) → Aktiv intern (opvarmede IV-væsker, fugtet O₂, peritoneale/pleurale lavage, ECMO).
2. Håndter forsigtigt: Undgå at udløse VF (koldt myokard er irriterbart).
3. Overvåg komplikationer: Kompartmentsyndrom (efter opvarmningsødem), elektrolytskift, koagulopati, arytmier.
4. MSK-rehab: Tidlig mobilisering, fysioterapi/ergoterapi til deconditioning, frostbid-sekvenser.

Hypotermi er en systemisk akutsygdom. Bevægelsesapparatet er både offer og spiller (rysten) i patofysiologien. Forebyggelse – tilstrækkelig tøj, bolig, ernæring – er afgørende.