Behandlingsmuligheder ved forhøjelse: Medicin, ablation, enheder og livsstil

Behandling af forhøjelse (AFib) er meget individualiseret. Behandlingsmål: apopleksi-forebyggelse, frekvenskontrol, rytmekontrol og symptomlindring.

1. Apopleksi-forebyggelse (Antikoagulation)

• CHA₂DS₂-VASc-score vejleder behov.
• Valg: DOAC'er (apixaban, rivaroxaban, dabigatran, edoxaban) foretrukket over warfarin for de fleste.

2. Frekvenskontrol

• Beta-blokkere, ikke-DHP calciumkanal-blokkere, digoxin (sedentære/ældre).
• Mål: hvilepuls <80–100 slå/min.

3. Rytmekontrol

• Antiarytmier: flecainid, propafenon, sotalol, dofetilid, amiodaron (sidste udvej).
• Kateter-ablation: Radiofrekvens eller cryoablation af lungvene; overlegen til lægemidler til at opretholde sinusrytme ved symptomatisk paroxysmal/persistent AFib.
• Elektrisk kardioversion: Synkroniseret chok til akut konvertering; kræver antikoagulation før/efter.

4. Enheds- og kirurgiske valgmuligheder

• Pacemaker (for bradykardi/tachy-brady syndrom).
• ICD (hvis samtidig ventrikulær arytmi-risiko).
• Venstre forhøjelses appendage lukning (Watchman) – for apopleksi-risiko hvis antikoagulation kontraindiceret.
• Kirurgisk Maze-procedure (ofte under anden hjertekirurgi).
• AV-knude ablation + pacemaker (sidste udvej for refraktære symptomer).

5. Livsstilsmodifikationer

• Vægttab (hvis BMI >27).
• Regelmæssig motion, begræns alkohol, behandle søvnapnø, kontrolér blodtryk/diabetes.

Fælles beslutningstagning

Valg afhænger af symptombyrde, AFib-type (paroxysmal/persistent/permanent), apopleksi-risiko, komorbiditeter og patientværdier. Løbende partnerskab med kardiolog er essentiel.