Ventrikulær vs. atrielt infarkt: Hvorfor ventrikulært er mere livsfarligt

Lokalisationen af et myocardieinfarkt bestemmer de hemodynamiske konsekvenser.

Ventrikulært infarkt (ofte venstre ventrikel)

• Pumpevigt → kardiogen chok (dødelighed 50–80 %).
• Aritmier: Kammerflimren/kammertakycardi fra iskemisk grænsezone; pludselig hjerte død.
• Mekaniske komplikationer: Fri vægbrud, ventrikelseptumdefekt, papillarmuskelbrud → akut mitralinsufficiens.
• Remodellering → hjerteinsufficiens.

Atrielt infarkt (ofte højre atrium)

• Forekommer ofte sammen med inferiort LV-infarkt (RCA-okklusion).
• Atrielt "stunning" → tab af atrium-kick (15–30 % af hjerteudladningen).
• Aritmier: Foregående flammer, sinusknoten dysfunction.
• Medfører sjældent pumpevigt eller pludselig død direkte.

Vesentlig forskel

Ventrikler genererer systemisk tryk; atrier er lavtryks "primer-pumper". Ventrikelskade = kredsløbs kollaps. Atrielskade = reduceret fylde-effektivitet, aritmier. Ventrikelvæggenes tykkelse betyder også større vævsmasse i fare.