Hvilke tests bruges til at diagnosticere en unormal hjerterytme eller bestemme årsagen?

Diagnosticering af en unormal hjerterytme (arytmi) og bestemmelse af årsagen involverer ofte en kombination af tests og diagnostiske procedurer. Her er nogle almindeligt anvendte tests:

1. Elektrokardiogram (EKG):Et EKG registrerer hjertets elektriske aktivitet gennem elektroder placeret på brystet, armene og benene. Den giver information om hjertefrekvens, rytme og eventuelle uregelmæssigheder i de elektriske signaler.

2. Holter-monitor:En Holter-monitor er en bærbar enhed, der kontinuerligt registrerer hjertets elektriske aktivitet over 24 timer eller længere. Det hjælper med at identificere intermitterende eller sjældne arytmier, som muligvis ikke detekteres på et standard-EKG.

3. Hændelsesoptager:En hændelsesoptager er en lille, bærbar enhed, der registrerer hjertets elektriske aktivitet, når der opstår symptomer, såsom hjertebanken eller svimmelhed. Det bruges til at fange og registrere arytmier, der ikke let kan opdages under rutinetest.

4. Ekkokardiogram:Et ekkokardiogram er en ultralyd af hjertet, der giver billeder af hjertets strukturer, herunder ventiler, kamre og vægge. Den kan vurdere hjertefunktion, identificere abnormiteter i hjertets anatomi og opdage eventuelle ændringer, der kan bidrage til arytmier.

5. Elektrofysiologisk undersøgelse (EPS):En EPS er en invasiv procedure, der involverer at placere elektroder direkte inde i hjertet for at vurdere de elektriske ledningsveje og identificere årsagen til arytmien. Det bruges ofte til at diagnosticere og behandle komplekse arytmier eller til at bestemme den mest passende behandlingsmetode.

6. Vippebordstest:En vippebordstest bruges til at vurdere kroppens reaktion på ændringer i position, såsom at stå eller vippe. Det kan være nyttigt til at diagnosticere arytmier, der udløses af ændringer i blodtryk eller hjertefrekvens.

7. Koronar angiografi:Koronar angiografi er en procedure, der involverer indsprøjtning af et kontrastfarvestof i arterierne, der leverer blod til hjertet. Det hjælper med at identificere enhver forsnævring eller blokering i kranspulsårerne, der kan bidrage til arytmier.

8. Blodprøver:Blodprøver kan udføres for at kontrollere underliggende medicinske tilstande, såsom elektrolytforstyrrelser, skjoldbruskkirtellidelser eller visse medikamenter, der kan forårsage eller bidrage til arytmier.

9. Genetisk testning:I nogle tilfælde kan genetisk testning anbefales for at identificere eventuelle arvelige genetiske mutationer eller syndromer, der kan føre til arytmier, især hos yngre personer eller dem med en familiehistorie med hjertesygdomme.

10. Signal-Averaged Electrocardiogram (SAECG):SAECG er en specialiseret EKG-teknik, der forstærker svage elektriske signaler forbundet med visse arytmier, især dem, der kan forårsage pludselig hjertedød.

Valget af diagnostiske test afhænger af den enkeltes symptomer, sygehistorie og den formodede type arytmi. Din læge vil anbefale de mest passende tests baseret på din specifikke situation.