Kardiak dysrythmi (arytmi): Årsager, symptomer og risikofaktorer

Typer af dysrythmier

Fire hovedklassifikationer. Normal hjerterytme: 60-100 slag/min. Bradykardi: langsommere end normalt. Takykardi: hurtigere end normalt. Flimren (fibrillation): hjerte kvæver i stedet for at kontrahere. Før tid kontraktioner: hjerteslag før tid, pause før næste normale slag.

Ifølge American Heart Association har over 2 millioner amerikanere forhøjeflimren.

Hjertets elektriske system

Hjertet reguleres af et komplekst elektrisk system. Specielle myocytter i myokardiet (hjertemuskellaget) leder elektrisk impuls, der stimulerer kontraktion. En defekt et sted på ruten kan give dysrythmi.

Abnormal naturlig pacemaker (SA-noden)

SA-noden (sinoatrial node) er ansvarlig for hjerterytmen – her opstår impulsen til kontraktion. Fejl i SA-noden → hjerterytme for hurtig eller langsom.

Sekundære pacemakere

Hvis SA-noden er skadet/ikke virker, kan andre dele af hjertet prøve at overtage pacemaker-funktionen. Dette giver dysrythmi, da de normale impulser ikke forekommer, og hjerterytmen bliver abnormal – ofte med påvirket kardial funktion.

Afbrudt ledning

Impulsen bevæger sig typisk: SA-node → AV-node (atrioventrikulær) → His-bundt → højre/venstre bundtgrene → alle myocytter. En blokering i denne bane pga. kardial skade giver dysrythmi.

Behandling

Mange måder: medicin kan kontrollere symptomer og forhindre blodpropper. Pacemaker-implantation regulerer hjerterytmen. Defibrillation (el-stød) ved alvorlige tilfælde for at genoprette normal rytme.

Vær opmærksom på medicin og stimulanter

Mange mediciner påvirker hjerterytmen. Epinefrin og calciumkanal-blokkere (blodtryksmedicin) øger rytmen. Tobak og koffein er stimulanter, der øger hjerterytmen. Beta-blokkere sænker rytmen. Vær opmærksom på kardiale bivirkninger. Søg læge ved brystsmerter, svimmelhed, ekstrem træthed.