Hjertemuskelens egenskaber: Struktur og funktion

I kroppen findes tre forskellige typer muskelvæv. Skeletmuskler sammentrækker sig for at udføre eksterne bevægelser. Glatte muskler forårsager peristaltiske bølger i vener, arterier og fordøjelseskanalen. Hjertemusklen får hjertet til at slå.

Karakteristika for hjertemuskulatur

• Striation (striber): Vekselvis lyse og mørke bånd vinkelret på muskelfiberet.
• Centralt placerede kerner: I modsætning til skeletmuskler, hvor kernerne ligger periferet.
• Forgrenede celler: Cellerne forgrener sig og danner et netværk.
• Intercalerede discusser (skivefortsætninger): Specialiserede celleforbindelser, der adskiller individuelle celler og tillader hurtig elektrisk overførsel.

Hjertemuskelens fire fundamentale egenskaber

Ekscitabilitet (Opvoksevågenhed)

Ekscitabilitet er hjertemuskulaturens evne til at reagere på et passende stimulus og generere et aktionspotentiale – et elektrisk impulser, der breder sig over hele hjertet og forårsager et enkelt hjerteslag. Et hjerteslag måles i to faser: systole (sammentrækkningsfasen) og diastole (afslapningsfasen). Systolen initieres faktisk nogle millisekunder før aktionspotentialet rejser over hjertet.

Konduktivitet (Overførelsevågenhed)

Konduktivitet er hjertemuskulaturens evne til at overføre aktionspotentialet fra muskelcelle til muskelcelle, udgangspunkt i sinusatrioventrikulærknuden (SA-knuden), hjertets naturlige pacemaker. Et aktionspotentiale fra SA-knuden rejser gennem hjertet med en hastighed på 0,8 til 1 meter pr. sekund. Overførelsen sker fra celle til celle via de intercalerede discusser, der overbruger afstanden mellem cellerne.

Kontraktilitet (Sammentrækningsevne)

Kontraktilitet er evnen til at omdanne et elektrisk signal til mekanisk handling. Styrken, hvormed hjertemuskulaturen sammentrækker sig, bestemmer hjertets pumpes evne. Hjertemuskelcellerne handler som én enhed og danner et "funktionelt syncytium", der sammentrækker sig harmonisk.

Rytmicitet (Rytmik)

Rytmicitet er hjertemuskulaturens evne til at sammentrække sig i jevne intervaller uden indervation (nerveforsyning). Aktionspotentialer opstår i SA-knuden, som er en samling af hjertemuskelceller, og ikke ved nervøs aktivitet. Aktionspotentialet udbredes gennem cellerne uden neural input.