|  | Sundhed og Sygdom >  | Sygdomme og behandlinger | HIV og aids

HIV-tropisme: Hvorfor virusser målretter specifikke immun-celler

HIV-1 cellulær tropisme

HIV-1 inficerer primært CD4⁺ T-hjælper-lymfocytter, makrofager, og dendritiske celler. Infektion kræver et multi-trins receptor-interaktion.

Molekulære determinanter for tropisme

  1. Primær receptor – CD4: Eksprimeret på hjælper-T-celler, monocyter/makrofager, dendritiske celler. Binding inducerer konformationel ændring i gp120.
  2. Ko-receptor – CCR5 (R5-trop) eller CXCR4 (X4-trop): CCR5 på makrofager/hukommelse-T-celler; CXCR4 på naive T-celler. Ko-receptor-brug dikterer sygdoms-stadium og tropisme.
  3. Værts-restriktions-faktorer: APOBEC3G (hyper-mutere viral DNA), TRIM5α (blokerer kapsid-uncoating), SAMHD1 (udtømmer dNTP'er i myeloide celler), Tetherin/BST-2 (fanger virioner). HIV modvirker med Vif, Vpu, Vpx.
  4. Celle-type-specifik gen-ekspression: Transkriptions-faktorer (NF-κB, NFAT) driver LTR-aktivitet i aktiverede T-celler; latens i hvilede celler.
  5. Celle-cyklus: Integration kræver kerne-membran-nedbrud (mitose) eller aktiv transport (makrofager).
  6. Mikro-miljø: Cytokiner (IL-2, TNF-α) aktiverer celler → forbedrer replikation; follikulære dendritiske celler fanger virioner i lymfoide væv.

Kliniske implikationer

  • CCR5-antagonister (maraviroc) virker kun for R5-trop virus.
  • Reservoarer: hvilede hukommelse-CD4⁺ T-celler (latente), vevs-makrofager, CNS-mikroglia.
  • Forståelse af tropisme informerer kur-strategier (shock-and-kill, gen-redigering).

HIV og aids