Hepatitis B og C hos dyr: Arts-sårbarhed og zoonotisk risiko

Flere dyrearter er modtagelige for hepatitis B (HBV) og C (HCV) eller tæt beslektede virusser, der giver kritiske modeller til forskning og rejser spørgsmål om zoonotisk potentiale.

Hepatitis B-virus (HBV) & Hepadnavirusser

• Skimpanser: Naturligt reservoir; HBV uudskillelig fra humane stamme; zoonotisk via bid/bid.
• Orangutanger, Gibboner: Inficeret med arts-specifikke hepadnavirusser.
• Uldaber: Unikt hepadnavirus (WMHV).
• Mulder (Woodchucks): Mulde-hepatitis-virus (WHV) – premier model for HBV-patogenese.
• Jord-pindsvin, Arktiske pindsvin: Arts-specifikke hepadnavirusser.

Hepatitis C-virus (HCV) & Hepacivirusser

• Skimpanser: Eneste ikke-humane primat modtagelig for HCV; udvikler kronisk hepatitis, cirrose, HCC.
• Bonoboer: Naturlig HCV-infektion dokumenteret.
• Hunde: Canine hepacivirus (CHV) – distinkt genus, ikke zoonotisk.
• Heste: Equine hepacivirus (EqHV) – udbredt, normalt subklinisk.
• Gnavere/Flagermus: Diverse hepacivirusser/pegivirusser – evolutionære indsigter.
• Kvæg: Bovint viral diarré-virus (BVDV) – Pestivirus (relateret til Flaviviridae), ikke HCV.

Zoonotisk risiko

• HBV: Skimpans → menneske transmission dokumenteret (bushmeat, bid).
• HCV: Ingen bekræftet dyr-til-menneske transmission; skimpans HCV kendt ikke at inficere mennesker naturligt.
• Erhvervsmæssig risiko: Primat-håndterere, dyrlæger – brug PSA, HBV-vaccination.

Dyremodeller (skimpans, muldyr, mus-humane kimæriske lever) er vital for antiviral og vaccin-udvikling.