Diagnostik af autoimmun hepatit: Hvorfor en positiv antikroppstest alene ikke er nok

Diagnostik af autoimmun hepatit (AIH) kræver et sammensætning af kliniske, biokemiske, serologiske og histologiske kriterier (forenklet IAIHG-scoring). En positiv antikroppstest alene er utilstrækkelig.

Begrænsninger ved serologi alene

• Falske positive: ANA, SMA, anti-LKM1 kan forekomme ved viral hepatit, medicin-induceret lever-skade, PBC, andre autoimmunesygdomme, eller endda sunde mennesker (lave titrer).
• Falske negative: Op til 10–20 % af AIH-patienter er seronegative ved præsentation.
• Ikke-specifikke symptomer: Træthed, ledsmerter, mave-besvær overlapper med mange leversygdomme.

Diagnostiske søjler

1. Biokemi: Forhøjet AST/ALT, IgG (ofte >1,1× ULN).
2. Serologi: ANA, SMA, anti-LKM1, anti-SLA/LP; udeluk viral hepatit (A, B, C, E), Wilsons sygdom, medicin-induceret leverskade.
3. Histologi: Interface hepatit, lymphoplasmocytær infiltrat, rosetter – guldstandard.
4. Udelukelse af mimikere: Alkohol, NAFLD, medicin, viral, metabolsk, genetiske årsager.
5. Reaktion på immunsuppression: Understøtter diagnostik hvis kriterier er grænseværdi.

Tværfaglig tilgang

Samarbejde mellem hepatolog, patolog og radiolog sikrer præcis diagnostik og undgår unødvendig livslang immunsuppression.