Hyperkaliæmi: Akut behandling og håndtering

Definition

Hyperkaliæmi = for højt kalium i blodet (>5,0-5,5 mmol/L). Hyppigst årsag: Nyresvigt. Andre: Kalium-overdos, medicin der forhindrer kaliumudskillelse (RAAS-hæmmere, kaliumsparende diuretika, NSAID). Mildt: ofte asymptomatisk. Alvorligt: Hjertestop og død.

Akut behandling – tre sæjler

1. Skift kalium ind i cellerne (midlertidig, hurtig effekt)

• Kalium bevæger sig over cellemembraner i svar på insulin og natrium.
• Insulin (IV) + glucose (for at forhindre hypoglykæmi) → driver kalium ind i celler.
• Natriumbikarbonat (IV) – ved acidose (driver kalium ind via H+/K+ udveksling).
• Beta-2 agonist (f.eks. salbutamol nebulisering): Også effektivt til celleindskiftning.

2. Fjern kalium fra kroppen (definitiv)

• Diuretika (furosemid/Lasix IV): Ved normal/mildt nedsat nyrefunktion → øget urinudskillelse.
• Kation-udvekslingsmidler (Kayexalate / patiromer / natriumzirconiumcyclosilat): Peroral eller enem. Binder kalium i tarmen. Virker langsomt – ikke monoterapi ved akut livsfarlig hyperkaliæmi.
• Dialyse (hæmodialyse / peritonealdialyse): Valg ved alvorlig nyresvigt eller akutte hjertekomplikationer. Hurtigst og mest effektiv fjernelse.

3. Støttende behandling (hjertesikring)

• Kalcium (kalciumklorid/glukonat IV): Stabiliserer hjertemuskelcellemembranen mod kaliums toxiske effekt. Virker inden for minutter, varer 30-60 min. Fjerner IKKE kalium.
• Kontinuerlig EKG-overvågning, klar til HLR.
• IV-væsketerapi for at fremme diurese (hvis nyrefunktion tillader).

Efter akut fasen

• Find og behandle årsagen (medicininjustering, nyresvigt, adrenalsvigt, rhabdomyolyse mv.).
• Kostjustering (lavt kalium).
• Justering af RAAS-hæmmere / diuretika.

Vigtige forsigtighedsregler

• Følg din afdeling/sygehus retningslinjer og algoritmer.
• Kun læge kan diagnosticere og behandle. Justér ikke kost eller medicin uden læges råd.