Forståelse og håndtering af dysgrafi: Strategier til succes

National Institute of Neurological Disorders and Stroke definerer dysgrafi som: "nevrologisk forstyrrelse karakteriseret skriveforstyrrelser. Specifikt forårsager forstyrrelsen at persons skrivning bliver forvrænget eller forkert." Ordet stammer fra græsk "dys" (vanskelighed) + "graphein" (at skrive). Karakteriseret ved: uregelmæssige bogstavformer/størrelser, generel ulæselighed, blandning af store/små bogstaver, kamp med at bruge skrivning som kommunikationsværktøj.

Jo tidligere, jo bedre

1. Tidlig opdagelse: Tidlige tegn i barndommen giver bedste chance for at overvinde forstyrrelsens hindringer. Desværre ikke altid tilfældet – mange lærere ikke tilstrækkeligt forberedte til at genkende symptomer. Uddan dig selv om forstyrrelsen = første skridt til at realisere om dit barn kan have et problem.
2. Samarbejd tæt: Planlæg handlingsplan for at imødekomme barnets specielle behov hvis du eller lærere mistænker dysgrafi.
3. Mød skolerådgiver: Diskutér tilpasninger og anbefalinger. Mange børn viser dyb frustration. Vigtigt at forældre, barn, lærer mødes med rådgiver for at sikre alle er på samme linje.

Hvad kan gøres

4. Tilpas (Accommodate): Ifølge Susan Jones (1999, "Dysgraphia Accommodations and Modifications", LD Online): tre faktorer – tilpasning først. "Reducer skriftens indflydelse på læring/udtryk – uden vesentligt at ændre processen/produktet." Anbefaler fleksibilitet med krav, volumen, kompleksitet, værktøjer.
5. Modificer (Modify): Ændre opgaver/forventninger til individuelle behov. "Tilpasninger kan være utilstrækkelige til at fjerne barrierer." Kvalitet over kvantitet: reducer længdekrav. Ændr kompleksitet: stavning tæller ikke for nogle opgaver. Tillad mundtlige præsentationer i stedet for skriftlige.
6. Remediér (Remediate): "Giv instruktion og mulighed for at forbedre håndskrift." Byg håndskriftstræning ind i tidsplanen. Afhængig af alder: erhvervsterapi eller andre specialtilpasninger. Hjemmetræning også essentielt.