Gulsyge: Årsager, symptomer og differentialdiagnose – en omfattende guide

Introduktion

Mange sygdomme kan give gulsyge (ikterus), hvor huden og sklererne (øjenhviderne) bliver gule. Det skyldes forhøjet bilirubin, en stoffer fra røde blodlegemer. Læger skal overveje mange tilstande ved diagnosticering.

Hæmolytisk anæmi

Nedbrydning af røde blodlegemer frigiver bilirubin. Årsager kan være øget blødning, hematomer, blodsygdomme som siccelcelleanæmi og thalassæmi.

Gilberts sygdom

En genetisk defekt i leverenzymet, der gør bilirubin vandopløseligt. Uden dette ophobes bilirubin i blodet. Forekommer hos 5–10 % af befolkningen. Stress, infektion og menstruation kan udløse symptomer. Tilstanden er godartet og symptomerne forsvinder ofte af sig selv.

Gangforstyrrelser i galdeveje

Blokade eller betændelse af galdeveje (f.eks. galsten, pankreaskræft, primær skleroserende cholangitis, primær biliær cirrose) forhindrer galdafledning og øger bilirubin.

Hepatitis

Leverbetændelse (alkoholisk, viral, medicininduceret f.eks. paracetamol) forstyrrer bilirubinfjerne.

Nyfødtgulsyge

• Fysiologisk ikterus: Opstår 2–3 uger efter fødsel på grund af nedbrydning af fostre røde blodlegemer. Normalt forløb.
• Brystmælkeikterus: Proteiner i brystmælk kan hindre bilirubinfjerne, hvilket forlænger ikterusen.

Graviditetsrelateret gulsyge

• Kolestase ved graviditet: Hormonelle ændringer (østrogener) hæmmer galdeflow. Øget risiko for galsten.
• Akut fedt lever ved graviditet (AFLP): Sjælden, alvorlig komplikation ofte forbundet med preeklampsi. Behandling: tidlig fødsel.