PSA-prøve: Forstå din prostata-specifikke antigen værdi

Hvad er PSA?

PSA (Prostate-Specific Antigen) er et protein produceret af prostataceller (både normale og kræftceller). Måles i blodprøve. Bruges som biologisk marker / tumormarker til prostatakræft-screening og overvågning.

Hvem skal testes?

• Mænd > 50 år: Årlig PSA + digital rektal undersøgelse (anbefalet af FDA/USPSTF – individuelt valg efter rådgivning)
• Øget risiko (sort hudfarve, far/bror med prostatakræft): Overvej screening fra 40–45 år
• Medicare (USA) dækker årlig PSA for mænd ≥ 50 år
• Dansk kontekst: Ingen national screening. PSA tages ved mistanke / symptomer / overvågning. Rådgiv med læge om fordele/ulemper.

Risikofaktorer for prostatakræft

• Alder: 63% af tilfælde hos mænd ≥ 65 år
• Hereditet: Far/bror med sygdom → 2–3x risiko
• Etnicitet: Sort > Hvid > Asiatisk / Amerikansk indianer
• Kost: Højt fedtindtag (især animalsk) mulig risikofaktor

Fortolkning af PSA-værdier

• Ingen fast "normal" grænseværdi – varierer med alder, laboratorium, metode
• Traditionelt: < 4,0 ng/mL = "normal" (men mange kræfttilfælde har lavere)
• Aldersjusterede referenceintervaller bruges ofte:
  • 40–49 år: 0–2,5 ng/mL
  • 50–59 år: 0–3,5 ng/mL
  • 60–69 år: 0–4,5 ng/mL
  • 70–79 år: 0–6,5 ng/mL
• Vigtigere end absolut værdi: PSA-hastighed (PSA velocity – stigning pr. år), PSA-doblingstid, frit PSA / total PSA ratio

Begrænsninger og kontroverser

• Overdiagnostik: Finder indolente (langsomvoksende) kræft der aldrig ville have givet symptomer
• Falsk positive: Kun 25–35% af mænd med forhøjet PSA + biopsi har kræft
• Falsk negative: Hurtigvoksende agresiv kræft kan have normalt PSA
• Overbehandling: Kirurgi/stråling → inkontinens, erektil dysfunktion, livskvalitets-tab
• Screening reduserer prostatakræft-dødelighed modestt, men med omkostning af overbehandling

Nye værktøjer

• MRI prostata (PI-RADS) før biopsi – reducerer unødvendige biopsier
• Blodbaserede biomarkers (4Kscore, PHI, Stockholm3) – forbedrer specificitet
• Genetiske risikoscores

Konklusion

PSA er et værktøj – ikke en diagnose. Beslutning om screening skal træffes individuelt i dialog med læge efter gennemgang af fordele (tidlig opdagelse af kurabel kræft) og ulemper (overdiagnostik, bivirkninger af behandling).