Assistiv teknologi: Historisk udvikling og fremtidige tendenser

Definition

Assistiv teknologi omfatter alle enheder udviklet til at hjælpe funktionsnedsatte med opgaver, der ellers ville være vanskelige/umulige. Det dækker mobilitetsredskaber (gangstøtter, rulstole, el-scootere) og kommunikationsudstyr (hardware, software, periferi til syns-, høre-, tale- og bevægelseshandicappede). Historien er kort, men udviklingshastigheden bemærkelsesværdig.

Assistiv teknologi går langt ud over tegnsprog for at støtte kommunikation.

Tidlige milepæle

• 1808: Pellegrino Turri (Italien) bygger første skrivemaskine til blinde veninde, grevinde Carolina Fantoni da Fivizzono.
• 1870'erne: Alexander Graham Bell arbejder med døve; telefonpatent 1876 (biprodukt af hørearbejde).

20. århundrede – Bell Labs-innovationer

• 1917: E.C. Wente – kondensatormikrofon (lydbølger → elektriske signaler).
• 1920'erne: Harvey Fletcher – Western Electric Model 2A høreapparat og binaural headset.
• 1936: H.W. Dudley – kunstig talemaskine / "voice coder".
• 1948: Shockley & Brattain – transistor.
• 1952: Davis, Biddulph, Balasek – første talegenkendelsesenhed.

Lovgivning og retsbeskyttelse

• 1988: Disabilities Act – statslig erkendelse af behov for teknologi til funktionsnedsatte.
• 1994: Ændring.
• 1998: Ophævet og erstattet af Assistive Technology Act of 1998. Section 508 (Rehabilitation Act) kræver tilgængelighedsstandarder for elektronik/IT.

Computerstøttede enheder (1990'erne → i dag)

• Stemmeaktiverede telefoner, store taster, talende websider.
• 1997: NCR – taleaktiverede ATM'er til sehbehindrede.
• 1999: W3C opfordrer til tilgængelige websider (telefonadgang, forenklet indhold til kognitive handicapp).
• I dag: Rehabiliteringsingeniører designer for universel adgang.