End-diastolisk tryk (EDP): Definition, normalområde & klinisk betydning

End-diastolisk tryk (EDP) er trykket indeni ventriklerne ved slutningen af diastolen, når hjerte-muskulaturen er fuldt afslappet, og kamre er fyldt med blod lige før kontraktion (systole) begynder. Det repræsenterer det laveste tryk i ventrikel-kammern under det kardiale cyklus.

Normale værdier

• Venstre ventrikel EDP (LVEDP): Typisk 5–12 mmHg (ofte tilnærmet ved pulmonal kapillær vådtryk).
• Højre ventrikel EDP (RVEDP): Typisk 0–8 mmHg.

Fysiologisk betydning

EDP afspejler ventrikulær compliance (stivhed) og preload (blodvolumen, der strækker ventrikel før kontraktion). Et normalt EDP indikerer, at ventriklen er compliant og fyller adekvate uden overmæssigt tryk.

Kliniske implikationer af forhøjet EDP

• Hjertesvigt med bevaret udkastningsfraktion (HFpEF): Stiv ventrikel → høje fyldetryk → pulmonal kongestion.
• Volumoverbelastning: Mitral/aortaklappen insufficiens, nyresvigt.
• Hjertetamponade / Konstriktiv perikarditis: Påvirket fyldning.
• Hypertrof kardiomyopati: Reduceret compliance.

EDP måles invasivt via hjertekateterisering eller estimeres non-invasivt via ekokardiografi (E/e' ratio). Det er en kritisk parameter for at diagnosticere diastolisk dysfunktion og guide hjertesvigtshåndtering.