Endometrial hyperplasi: Symptomer, årsager, diagnostik og behandlingsmuligheder

Endometrial hyperplasi er en fortyndelse af livmoderslimhinden forårsaget af østrogenstimulation uden modvirkende progesterone. Det er en risikofaktor for livmoderkræft – især ved atyper.

Almindelige symptomer

• Abnormal uterin blødning (AUB): tung/langvarig menstruation, intermenstruel blødning, postmenopausal blødning (altid abnormal).
• Uregelmæssige cyklusser, udsprungne menstruationer (hos anovulatoriske kvinder).
• Bækkensmerter eller smerte (mindre almindeligt).
• Ufrugtbarhed eller gentagne abort.

Associerede tegn (Fra underliggende hyperøstrogenisme)

• Vægtøgning, central fedtfordeling.
• Hirsutisme, akne (PCOS overlap).
• Træthed, humørsvingninger.

Risikofaktorer

• Overvægt (fedtkvælse aromatiserer androgen → østrogen).
• PCOS, anovulation.
• Kun-østrogen HRT (uden progestin).
• Tamoxifen-brug.
• Sen menopause, nuliparitet.
• Genetiske syndromer (Lynch).

Diagnostik

1. Transvaginal ultralyd – endometriet tykkelse >4 mm (postmenopausalt) eller >12 mm (præmenopausalt) giver anledning til prøvetagning.
2. Endometrial biopsi (kontor Pipelle) – guldstandard; bestemmer hyperplasi-type og atyperi.
3. Hysteroskopi med D&C – hvis biopsi utilstrækkelig eller mistanke høj.

Klassifikation (WHO 2014)

• Hyperplasi uden atyperi – ~1–3 % progression til kræft.
• Atyper hyperplasi / Endometrioid intraepithelial neoplasie (EIN) – ~25–40 % progression; ofte samtidig kræft ved hysterektomi.

Behandling

• Uden atyperi: Progestin-terapi (oral MPA, norethindrone, eller LNG-IUD) + vægttab; gentagen biopsi om 3–6 måneder.
• Med atyperi/EIN: Hysterektomi (definitiv); frugtbarhedsbevarende progestin + tæt overvågning kun for udvalgte unge kvinder med barneløst.

Enhver postmenopausal blødning kræver prompt evaluering. Tidlig intervention forhindrer kræft.