Alkohol som sår-desinfektionsmiddel: Mekanisme, effektivitet og begrænsninger

Isopropylalkohol (70–90%) og ethanol (60–80%) er bredt brugte antiseptika til intakt hud-forberedelse og mindre sår-rensning.

Virkemekanisme

• Protein-denaturering: Alkoholer forstyrrer hydrogen-bindinger i proteiner/enzymmer → tab af strukturel/funktionel integritet.
• Membran-forstyrrelse: Lipid-opløsning → øget permeabilitet → celle-lyse.
• Dehydrering: Hurtig fordampning ekstraherer vand → metabolisk stop.

Virknings-spektrum

Organisme-type	Effektivitet
Gram-positive bakterier (inkl. MRSA, VRE)	Udmærket
Gram-negative bakterier	Udmærket
Omsluttede virus (HIV, HSV, influensa, coronavirus)	Udmærket
Ikke-omsluttede virus (norovirus, adenovirus, enterovirus)	Variabel/begrænset
Mykobakterier (TB)	Dårlig (kræver >90% + forlænget kontakt)
Bakterielle sporer (C. difficile, Bacillus)	Ineffektiv
Svampe (Candida, dermatofyter)	God

Kliniske brugs-retningslinjer

• Hud-antisepsi: 70% IPA eller 2% chlorhexidin/70% IPA (ChloraPrep) – overlegen til centrale linjer, kirurgi.
• Mindre sår: Rens med fysiologisk saltvand/kranvand først; alkohol på intakte hud-kanter kun – undgå dybe sår (væv-toksicitet, forsinket heling).
• Ikke til: Slimhinder, åbne kropshuler, forbrændinger, neonatal hud.

Sikkerhed

Brandfarlig – ingen åbne flamer, elektrokirurgi eller iltrige miljøer indtil tør. Indtagelse giftig (CNS-depression, hypotoni).