Leptin og fedme: Mætheds-hormonet og modstand

Leptin er en adipokin, der udskilles af fedtvev proportionalt med fedtmasse. Det signalerer energimæssig tilstrækkelighed til hypothalamus.

Fysiologi

• Leptin krydser blod-hjerne-barrieren → binder LepRb-receptorer på POMC (anorexigene) og NPY/AgRP (orexigene) neuroner i arcuatus-kernen.
• ↑ POMC → α-MSH → MC4R-aktivering → nedsat appetit, øget energiforbrug.
• ↓ NPY/AgRP → disinhibition af mæthets-baner.

Leptin-modstand ved fedme

• Høje leptin-niveauer men forringet signalering (SOCS3, PTP1B hæmmer JAK-STAT; ER-stress, inflammation).
• Hjernen "ser" sult trods overflødigt fedt → hyperfagi, reduceret energiforbrug.
• Genetisk leptin-mangel (sjælden) → alvorlig tidlig fedme; reversible med leptin-erstatning.

Terapeutiske implikationer

• Ekrogen leptin er ineffektivt ved almindelig fedme (modstand).
• Sensitisatorer (celastrol, withaferin A) er eksperimentelle.
• Vægt-tab sænker leptin → øger sult (forsvar af fedtmasse) – forklare recidiv.
• Bariatrisk kirurgi forbedrer leptin-følsomhed.

Leptin er et sult-signal, ikke et mæthets-signal i det fedme-tilstand. At forstå modstanden er nøglen til fedme-terapeutik.