|  | Sundhed og Sygdom >  | Sygdomme og behandlinger | Overvægt (obesitas)

Fedme og type 2-diabetes: Mekanismer der binder overvægt til insulinresistens

Fedme (især visceral adipositas) er den enkelte stærkeste risikofaktor for type 2-diabetes (T2D). Forholdet er causalt, multifactorielt og modificérbart.

Vigtigste patofysiologiske mekanismer

  1. Fedtvævs-udvidelses-grænse: Når subkutan lagerkapacitet overskrides, spilder lipider over til viscerale, ektopiske steder (lever, muskel, pankreas, hjerte) → lipotoksicitet.
  2. Fedtvævs-inflammation: Hypertrofide adipocytter → hypoksi, necrose → makrofag-infiltration (krone-lignende strukturer) → ↑TNF-α, IL-6, MCP-1 → systemisk inflammation → serin-fosforylering af IRS-1 → insulinresistens.
  3. Adipokin-dysregulation: ↓Adiponektin (insulin-sensitisereende, anti-inflammatorisk), ↑leptin (resistens), ↑resistin, ↑retinol-bindende protein 4, ↑chemerin → nedsat glukose/lipid-metabolisme.
  4. Ektopisk lipid-deponering:
    • Lever: ↑DAG → PKCε-aktivering → nedsat insulin-receptor-signalering → ↑gluconeogenese, ↑VLDL.
    • Muskel: ↑IMCL, DAG, ceramider → ↓GLUT4-translokation → ↓glukose-udnyttelse.
    • Pankreas: Øge islet-triglycerider → β-celle-dysfunktion/apoptose (glukolipotoksicitet).
  5. Tarmmikrobiom-forandringer: Fedme-associeret dysbiose → ↑LPS-translokation → metabolisk endotoxæmi → TLR4-aktivering → inflammation → IR.
  6. ER-stress & mitokondriel dysfunktion: Nærings-overskud → unfolded protein response (IRE1α, PERK) → JNK-aktivering → IRS-1 serin-fosforylering.

Livsstils-interventioner med stærkest evidens

InterventionEffekt på diabetes-risikoVigtigste forsøg
Vægt-tab 5–10 %↓T2D-forekomst 58 % (DPP); remission i tidlig T2D (DiRECT)DPP, Look AHEAD, DiRECT
Fysisk aktivitet 150+ min/uge↑Insulin-følsomhed uafhængigt af vægt; ↓visceralt fedtDPP, meta-analyser
Mediterransk / DASH / Plant-prædominerende kost↓T2D-forekomst 20–30 %; forbedrer glykæmi, lipider, BTPREDIMED, kohorte-studier
Tilstrækkelig søvn (7–9 timer)↓Cortisol, ↓ghrelin, ↑leptin-følsomhed, ↑insulin-følsomhedMekanistiske & observationelle
Stress-reduktion↓Cortisol → ↓visceral adipositas, ↓hepatisk glukose-outputMBSR, KVT-studier

Kliniske implikationer

  • Vægt-håndtering er primær forebyggelse og behandling for T2D.
  • GLP-1 RA (semaglutid, tirzepatid) + livsstil opnår 15–20 % vægt-tab → høje remissions-rater.
  • Bariatrisk kirurgi: 70–80 % T2D-remission ved 2 år; varigt hos mange.
  • Genetik lader geværet; fedme trækker aftrykkeren. Ikke alle fedes udvikler T2D; ikke alle T2D er fede (mager T2D: ektopisk fedt, β-celle-defekt prædominerer).

At adressere fedme er centralt for at bremse diabetes-epidemien.

Overvægt (obesitas)